Min hjerne er stadig et stort kaos, så hold godt fast mens du tager rutscheturen hele vejen - holder du ikke godt nok fast ryger du helt sikkert af...
Håber kræfterne slår til, til turen.

Drømmer stadig syret - gode og dårlige ting vedr. bjæf. Kan vågne om morgenen helt ulykkelig eller glad pga. de drømme.

Det at mic er hjemme er endnu ikke så generende, omend jeg godt vil have ham væk om morgenen - igang med at læse, så aftenerne er vores istedet for det andet rod - og jeg har bare det store behov for at føle at jeg er aleme om formiddagen især.

Psykisk er jeg ovenpå, men balancerer på en kant for tiden - er hele tiden tæt på at falde ned i dybet.
Prøver på at holde balancen og komme ind på sikker grund, men hver gang jeg så tror jeg er kommet dertil, kommer der et vindpust og river mig derud igen på kanten.

Skal til lægen d. 6. - årsagen til jeg fik tiden, er da min sagsbehandler ikke kunne gå videre i mit næste projekt før lægen er sat ind i sagen og kan/vil sende noget info når sagsbehandleren indhenter det.

I samme ombæring skal jeg så også *gulp* have taget en blodprøve - som skal sendes til udlandet.
Vil gå udenom det danske system og få foretaget en prøve på om jeg nu også HAR det de tror jeg har.
Der er sket meget på de 15 år der er gået siden jeg fik konstateret til nu, men da jeg ikke føler jeg kan med den danske afdeling (læs: 1 læge) indenfor det handikap, vil jeg undersøges for det der er i blodet andetsteds...
Det er både med håb og frygt for resultatet.....
Og selve prøven er nok det værste :(

Føler ikke at jeg kan skrive alt det tankerne er om alligevel, for det hele rumsterer, presser sig på, og alligevel vil det skjule sig.

Trænger nok til at lege i en drømmeverden - mere end jeg allerede gør...
I kender det lyserøde billede af en sorgfri hverdag??

Mit for tiden, er så simpelt og så svært.
At rejse sig op og gå, se normal ud, normal højde.... at være "normal" er det billede der kører forbi øjnenen indeni hovedet på mig hele tiden.
Kan høre de glade mennesker ude på plænen lige nu, og de gør mig mere ked af det... Gør at jeg lukker mere af.
På med ørebøfferne, op med lydniveauet i dem...
men når et nr er slut, kan jeg høre dem, skammer mig mere, skjuler mig mere og vil slet ikke ud......

Jeg vil ud og sidde, sidde og nyde vejret med en bog, men vil ikke når der er så åbent..
Der sidder en masse midt på plænen og har det sjovt, hvordan set det så ikke ud at en "ukendt" sætter sig på sine 25 fliser uden at kende nogle af dem, og bare sidder der på sidelinien??
Ønsker at man havde lidt mere end de blot 25 fliser, og der var hegnet ind så man kunne slikke sol i fred uden andres øjne i nærheden - omend jeg også ved at det ville gnave meget at høre dem "på den anden side"....

Drømme at se normal ud, stifte "rigtig" familie osv..
Du ved.... 3*V
Villa, volvo og vovse...

Smutter for lige nu - det hele kager i hovedet på mig..

men mic tog nogle flotte billeder i går aftes af solnedgangen/himmelen - de kan ses på http://annika.dk/gside4.asp?id=6