Tal om at spilde to timer!!!

R skrev i morges at besøget måtte udsættes, da det ikke kunne komme til at passe. Men hun havde forberedt mig på at det var meget løst og ikke sikkert. Så det måtte jeg finde mig i, selvom jeg blev lidt ked. Lægger måske for meget i vores aftaler. Men det er jo kun fordi jeg savner hende og har brug for vores samvær. Og helst lidt oftere end det er muligt. Hun sagde at det måske kunne lade sig gøre i næste uge, hvor hun har vinterferie.

Jeg glæder mig vildt til at give hende et ordentlig knus, og ønske tillykke med at hende og T skal være forældre, igen.

Jeg tog forresten til fest på skolen i går, mest fordi jeg blev lidt uvenner med M. Sys han var dum, og gad ikke sidde hjemme og være sur hele aftenen. Jeg mødtes med D og T, og vi fandt en lille bar, hvor A og M kom og gjorde os selskab. Efter en time eller to, tog vi hen på skolen, til Hawaifest. Der var smadderflot pyntet op, og rigtig god musik. Det var også hyggeligt, men vi kunne ikke godt komme til at snakke sammen, som vi gjorde det andet sted. Og så kendt vi heller ikke så mange. Så klokken to brød vi op. Eller dvs, D gik klokken et, for hun var blevet ret så fuld, og sad og faldt i søvn.
Jeg fulgtes med T, og ventede sammen med ham ved metroen i 20 min. Han hjalp mig med at finde mit busstoppested, som jeg var så nervøs for at finde selv. Det passede selvfølgelig rigtig dumt med tiden, så der ventede jeg ½ time i kulde og blæst. M hentede mig dog ved stationen, og det var rart...gode venner igen. Men en time og ti minutter tog det at komme hjem. Plus en god portion forkølelse til morges pga. kulde og træk.

Som vi havde aftalt, tog vi til Frederiksberg Have og stod på skøjter. Eller jeg gjorde. Vi havde selv skøjter med. M´s var et par han havde fået af min mor, og de passede ikke godt i størrelsen, og så er balance vist heller ikke hans stærke side.

Det var skægt så længe det varede. Jeg kom næste tilbage til skoletidens skøjten på sundet. Men det blev brat øddelagt, da jeg opdagede at jeg havde fået mens imens (haha). Skidetræls. Vi ville have gået en tur og hygget lidt. Nu var der ikke noget at gøre, andet end at vende næserne hjemad.

M og jeg blev enige om at finde et sted og spise noget kinamad, som vi begge har haft lyst til et stykke tid. Han havde hørt om et sted inde i byen, der hedder Springgarden. Så der tog vi ind. Aldrig har jeg prøvet noget lignende. Der var et støjniveau højere end fem børnehaver på sukkertrip. Vi havde bestilt bord til klokken otte. Og fik da også vores bord. Et seksmandsbord, hvor der så kom to mere og skulle sidde ved siden af. Bordet stod midt i det hele, og alle blev ved med at gå ind i hjørnet. Så blev de to andre bedt om at rykke en tak ind, så de ville kom til at sidde klods op af os. Det nægtede de heldigis. Så rykkede vi bordet i stedet, og kom næsten til at sidde ved samme bord, som dem ved det næste. Da det blev tømt kom der endnu en flok. De var flere end der kunne være ved det opdækkede bord. Så vi blev rykket tilbage igen, så de kunne sidde to ved bordenden. Til sidst blev de to andre piger flyttet hen til et tomandsbord. Hvorefter vi sad alene ved bordet til seks, de sidste fem inden vi gik. Alt dette på under en time, hvor vi ikke engang talte sammen. Det var simpelthen umuligt, så det blev hurtigt opgivet. Heraf overskriften!

Mi holder fest i Aarhus, hvor Me kommer. For dælan der skulle jeg have været med. Men økonomien og tiden kunne ikke passe med ønsket om at se dem igen.

Nå, så var der vist ikke mere for nu, og det var da egentlig også en hel del.

-Berta