Så har han igen brækket det hele op, min mor har været oppe hos ham hele dagen, og jeg fik det først at vide da jeg kom hjem efter en ordentlig brandert kl 2.
Min lillebror er autist, og har nu fået en sær ide om at han ikke må spise, det ligner utrolig meget anoreksi - men det er det dog ikke.
Han er inde i en depression som gør han ikk vil spise, og han er utrolig sur på min far fordi han tvang ham til at spise på et tidspunkt.
Mig vil han ikke se noget til, jeg aner faktisk ikke hvorfor... Det er kun min mor han overhovedet vil kommunikerer med, rimelig depreimerende at min lillebor - som faktisk er i livsfare - ikke vil snakke med mig.
Han vejer nu 43 kg, og en dreng på hans alder burde veje omkring de 60 kg.
Min mor er gået helt ned, og min far er "old school" mand og vil ikke vise han er ked af det, og slet ikke snakke om det..

Jeg er på efterskole så jeg er næsten ikke hjemme, hvilket jeg ikke ved om jeg skal være ked af, eller glad for.

Jeg ved bare jeg bliver utrolig nemmet irriteret på folk, det mærkede en fyr lørdag aften, da han råbte noget efter mig. Der skal ingenting til før jeg går helt amok, og hvis jeg skal være helt ærlig over for mig selv ved jeg jo godt det er noget lort og komme af med sine aggresioner på den måde.

Jeg snakker meget med mine venner, og lærere om men er stadig meget aggresiv over for folk, specielt når der kommer en og spiller smart.. normalt ville jeg bare ignorere dem men nu hopper jeg direkte på dem.