Mor har ringet 1 gang.
Storesøs har ringet 1 gang.
Far har ringet 2 gange.
Jeg ved det, for de har alle sammen lagt beskeder på svareren.
Jeg behøver ikke engang at aflytte beskederne for at finde ud af, hvad de vil. Jeg kender allerede svaret.
Er hun vågen?
Laver hun sine lektier?
Får hun noget ordentligt at spise?
Får hun overhoved noget at spise?
Har hun ringet til R som aftalt, og lavet aftale om at hente gammel post og et par andre småting hos ham? Kommer hun ud og får motion og frisk luft?
Kontrolle, Control, Kontrol.
De skal alle lige undersøge om jeg stadig eksisterer. De skal undersøge, om jeg lever. Ikke dermed ment om min puls banker, men om jeg rent mentalt lever og er tilstede i den virkelige virkelighed.
Okay, det lyder måske lidt syret, men engang i mellem føles mit hoved så fyldt med ingenting at jeg ikke kan samle mig om noget, og da slet ikke alting.
Sådan en dag har jeg haft idag. Jeg har ikke kunnet koncentrere mig om noget som helst. Det eneste, der har føltes bare nogenlunde effektivt har været at sove. Bare sove fra det hele.
Jeg har for tiden nogle rigtig dejlige drømme, som gør at jeg vågner med en rar følelse i kroppen. Sådan nogle drømme har jeg bare ikke haft i dag.
I dag har min søvn været drømmeløs og tung. Jeg har ikke vågnet af noget og har heller ikke ønsket det.
Ved at det lyder mærkeligt. Men jeg kan sove på kommando. For det meste kan jeg lægge mig ned, sige til mig selv at nu vil jeg sove og kort efter sover jeg bare. Det kan både være supereffektivt, men også en utrolig byrde.
Jeg har brugt søvnen på samme måde som andre måske ville bruge deres stoffer på eller deres alkohol. Jeg har misbrugt søvnen.
Jeg er en søvnmisbruger og har været det de sidste 8 år af mit liv. Er det så mærkeligt, hvis jeg har et forskruet forhold til at sove?
Når jeg snakker med min far siger han altid, at jeg skal holde mig væk fra sofaen og sengen. Når jeg er hjemme hos mine forældre er jeg derfor begyndt at sidde i lænestolen og ligesom foregive at jeg for nylig har været dybt optaget af at læse i en bog, men bare lige tager et lille power nap.
Det er rigtig nok. Det er et problem. Jeg mener, jeg kan jo ikke bare holde op med at sove. Så bliver jeg da først bims. Det er en knivskarp balancegang.
Men søvnen er for mig mere end bare udhvilelse. Det er et frirum. Tiden bliver sat på pause. Min underbevidsthed får ryddet op i kaoset, så jeg vågner med mere klarhed over tingene.
*Gab* Synes nu, at jeg er blevet lidt søvnig. Tror jeg vil smutte i seng. G'nat.