Måske bruger jeg for meget tid sammen med Døden.

Jeg ønsker ikke at dø. Der er så mange, som jeg ikke ønsker at forlade. Mine børn især.
Jeg mener faktisk, at der burde være nogle regler på det område. Man bør ikke dø, før ens børn er voksne og klarer sig selv.
Man bør heller ikke dø før sine forældre. Der kan umuligt findes noget værre end at følge sine børn til graven. Uanset alder.
Så fik vi vist slået fast, at jeg ikke er selvmordstruet.

Men nogle gange længes jeg efter Døden.
Nogle gange glæder jeg mig til den dag, hvor jeg kan se tilbage på mit liv, tænke ”Du gjorde dit bedste” og …

Resten er stilhed.