Ja, dem har der sikkert været mange af i årenes løb, men denne er absolut den væreste.... :O(

Beg. lørdag at bløde lidt, men lagde ikke så meget i det, havde været ude og handle, og meget at slæbe på, så tænkte at det var nok overanstrengelse, og havde læst at det var normalt i graviditet....

Natten til tirsdag fik jeg så stjerne ondt i underlivet, tror der gik 5-15 min hvor jeg havde en pause, og så kom smerterne igen, sådan var det hele natten, kunne næsten ikke være nogle steder.... :O(

Meldte mig syg og ringede til lægen, fik tid kl. 11.10 det har nok været mit livs længeste formiddag...
Kom til lægen og blev undersøgt, og sendt videre på hospitalet til en scaning, men fik afvide at det nok var en spontan abort.... :O(

Kom hjem fik tudende ringet til kæresten, pakket en tandbørste og så på hospitalet... skulle være der inden kl. 14...
Kæresten skyndte sig alt hvad han kunne, såhan kunne være med....
De var så søde at tage en anden partient, så han kunne nå at være med...

Blev undersøgt, og der var ikke noget hjerteblink.
Jeg skulle være 10+5 men fostret var kun 7 uger.... ( ca. en uge efter jeg fandt ud af at jeg var gravid)
Der blev kaldt en anden læge ind, for at være helt sikker på at der ikke var noget hjerteblink.

De vurderede så at det ville være mest humant og lettest for mig, hvis jeg fik fortaget en udskrabning, så var det overstået på end dag, i stedet for nogle piller, det kunne tage uger med blødning bagefter, og fordi at min livmoder var fortsat med at vokse...
Så det skulle så ske dagen efter... onsdag.

Narkoselægen var taget hjem, så jeg fik lov til at tage hjem og skulle så være der igen kl.8.30.

Først der fik jeg svar på om jeg måtte tage noget smertestillende... jamn det måtte jeg da...
Vi havde så ikke noget hjemme, så måtte vente til D. kom hjem fra byen af.. kl. var så blevet 16.30 ca.
Det er mange timer, rigtig mange timer at gå med smerter, der er så slemme at man næsten ikke kan være nogle steder....

Det blev en stille aften med en film på sofaen, det var skønt at have en nat uden smerter...

Onsdag...
Har ikke rigtig nogen tidsfornemmelse af dagen, men D. siger at der gik ca. 5½ time fra vi kom til vi tog afsted igen...
Heldigvis var der ikke så meget vente tid, de havde godt luft i deres plan, så jeg kom hurtigt til...

Tror vi havde været der i 1½ time, da jeg blev gjort klar til 'operation'.
Følte lige at jeg var faldet i søvn, da jeg blev vækket igen da det var overstået...
Vågnede og beg. at græde igen...

Total mærkeligt at have været væk og ikke have den fjerneste ide om hvad der er sket, jo de havde fjernet fostret men ellers..