Jeg ville ikke og havde heller ikke til hensigt at gøre det. Jeg går ikke selvfølgelig af vejen for en god diskussion , men ved også - at man indimellem bare skal tie og tænke sit. Var på kommunen sammen med André i går. Den kære adr. ændring. Var måske lidt provokerende i min fremgangs måde, men jeg kunne ikke dy mig.
Da det langt om længe blev min tur og jeg kom hen til skranken, smilte jeg til den pæne herre som sad bag og gav ham skemaet vedr. adr. ændring. Sagde at min mand nægtede at skrive under på den, da både sønnen og huset er min. Fornemmede at han blev usikker, rejste sig og tråde et skridt tilbage. Hmm så jeg virkelig have set farlig ud. Jamen begyndte han, samtidig med at en kvindeligansat kom og stod ved siden af – vi sender den jo bare til en på adr. Ja tak hvorfor skal min mand have min post – det gider jeg ikke at diskutere, svarede han kort og bestemt. Det gør jeg heller ikke, men synes bare at det at det er en latterlig og gammeldags holdning. Han accepterede min underskrift for indflytningen, og det var så det.
For mange år siden fik jeg Claus med i sygesikring Danmark og vupti - så var det ham som fik breve og pengene derfra. Underlig nok, så er der ingen problemer hvis der skal sendes en regning.

Svigerfar ringede i aftes. Han reagerer vist meget typisk. Det første døgn efter han kom i behandling var han meget ovenpå og kunne/ville det hele - han havde det jo godt igen. Han var rigtig i hopla da Claus og hans søskende var der, og sygeplejekerne prøvede ihærdig på at ” holde ham nede ”. Ved andet døgn var alvoren begyndt at gå op for ham. Havde bla. fået konstateret for høj kolesteroltal, hvilket i princippet skulle være lavt med hans livsstil. Forklaring har de fundet i de arvelige gener, som de derfor har anbefalet at hans børn også bliver tjekket for. Ifølge lægerne, så kunne han leve af gulerødder og stadig have for høj kolesteroltal. Blodproppen ville med stor sandsynlighed være kommet år tilbage, hvis han havde ” levet livet ” i en lænestol og med masser af god sovs. Tror at han var blevet grebet af angst da alvoren er begyndt at melde sig. De skulle have været til Skotland på ferie i næste uge, men han har fået forbud imod at flyve i de næste 3 mdr.

Har været oppe ved den pæne herre på kommunen igen i dag. Tænkte at jeg måtte hellere opføre mig pænt og holdt mig i baggrunden da teenageren skulle bekræfte indflytningsdatoen. Kommunen har modtaget 2 forskellige datoer fra hans mor og far / Claus, og ville derfor have hans version. Den pæne herre spurte til min tilhørsforhold til teenageren, og jeg svarede at jeg er stedmoderen. Teenageren sagde rettede – nej hun er MIN NYE MOR. Hmm
Talte ellers med ham i går om hans syn på hans mor. Jeg har min helt klare mening omkring hende, men dem lader jeg ikke ham komme for øre. Sagde til at ham, at han ikke skulle/måtte lægge hende for had og at han skulle tænke på, at uanset hvad han mente om hende og hendes gøren og laden, så handler hun ud fra hvad hun føler der er rigtig for hende, og mener er rigtig for hendes børn. Man kan aldrig gøre andet end det som på det tidspunkt føles rigtig og så måske blive klogere senere. Fortalte ham også, at set i bakspejlet var noget som jeg gerne ville have gjort anderledes hvis det havde været i dag, eller måske har fortrudt, men på tidspunktet var det det eneste og det rigtigste at gøre. Han så meget eftertænksom ud, som om at det havde givet stof til eftertanke, men jeg må alligevel ikke have nået helt ind med den erklæring på kommunen.
Damen i pas afd. var til gengæld en harpe. Blev fornærmet da jeg, synes jeg selv, spurte pænt om hvorfor André skulle betale fuld pris for pas, når han er pensionist. Ja man skal altså også være fyldt 65 år for at blive betragtet som sådan når det gjaldt pas, snerrede hun til svar. Okay smilte jeg og betalte for ham. Det var også meningen at teenageren skulle have pas, men da de krævede begge forældedes underskrift, så må det vente til moderen kommer retur til byen. Har fået en ny kæreste ( igen-igen ) som bor i en anden landsdel og som hun agter at flytte over til.

Jeg er fra dagens dato medlem af den foreningen som min far foragtede i mange år. En omvæltning og løsrivelse som gør noget, og som jeg er meget spændt på om og hvis det giver nogen form for forskelsbehandling / opfattelse. Nogen har jo desværre den opfattelse af at man skal dømme efter frakken, og ikke det som er indenunder. Det tog os 2 timer i går aftes at fjerne to streamer - en på hver side. Claus sagde ellers at vi bare kunne sætte de nye over, men jeg holdt hårdnakket på at det skulle være i orden, og ikke noget sjusk. Må ærlig indrømme at jeg på et tidspunkt bandede min stædighed langt væk.

Er spændt meget på for besøget i morgen.