Hver gang jeg skriver dagbog, kan jeg ikke lade være med at kigge hvor mange der har læst mine forrige indlæg. Og faktisk påvirker det mig i en sådan grad, at jeg kan bruge utrolig lang tid på at tænke over hvad jeg skal navngive indlægget. Har også prøvet at finde ud af om der rent faktisk er tale om et system mht. hvilke tekster der bliver læst mest. Fx. positive vs. negative tekster. Men kan ikke rigtig få det til at passe nogle steder hen. Men okay jeg er selv lige så selektiv når jeg læser andres herinde. Har blandt andet fundet ud af at jeg næsten per automatik sorterer alle undet 18 fra, ubevidst tror jeg nok.
Så selvom det ikke burde have nogen indvirkning, bestræber jeg mig faktisk på at skrive spændende ting. Men jeg oplever bare ikke halvt så mange ting, som mange af jer andre jeg følger herinde.
Nu må jeg bare heller ikke glemme at denne dagbog er oprettet for min egen skyld og ikke andres. Tror bare alligevel, at det er sjovere fordi jeg ved andre læser det, og måske derfor jeg bliver ved, når jeg nu aldrig har formået at holde liv i en ikke-elektronisk dagbog.
Kan læse at jeg formulerer mig kludret når jeg prøver at forklare mig. Så hvis nogle af jer ikke fatter hvad jeg mener, så forstår jeg det godt!
I dag har vi været til 75 års fødselsdag. Meget hyggeligt, men blev til sidst ret så træt af spørgsmålet: "Nå, hvornår flytter I så til Kbh?". Men dejligt afslappende, og vi var tidligt hjemme for det var åbent hus. Så nu har jeg da lige nogle timer jeg kan bruge på "Engle og Dæmoner". Sidder lige og skriver på msn med en veninde. Det er nu altså bare en super opfindelse!
-Berta
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Er I tilfredse? er publiceret
26/06-2005 18:48 af
Berta.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.