Jeg var ude og løbe i morges (det er vel stadigvæk morgen..), en lille tur på 30 minutter, med den store hund.
Det var efterhånden ved at være meget lang tid siden sidst, og jeg trængte virkelig til det - så der var ikke spor tvivl i mit sind, da jeg vågnede kl 5. Op og få løbesko på :-)
Der ligger stadigvæk is på visse stier inde i skoven, og fordi det var mørkt, var det først da mine fødder havde rørt ved isen og jeg næsten lå med næsen i jorden, det gik op for mig :-)
Den store hund havde fået færden af en ræv, og pludselig var han væk..et par minutter senere kunne jeg høre ham stå og gø...årh for pokker tænkte jeg irreteret, da man ikke kan forvente alle vågner lige tidligt (med mindre altså at der står en hund og gøer...). Der ligger en del huse opad skoven, så det var ikke så heldigt. Jeg løb videre, og så kom han ellers spænende med fråde om munden og det hele...
Godt hjemvendt har jeg ikke mere så dårlig samvittighed over den ret usunde aftensmad (pizza..).

Dicte