Tja, så skete det, der ellers kun er sket for de andre; halsbetændelsen er godt på vej og humøret synker hurtigere end et barometer i stormvejr. Skolen måtte droppes, lektierne er mange, går glip af prøver i de bedste fag (dansk, fysik og matematik) imorgen, og har måttet aflyse tre aftaler. Udover det løb mit temperament af med mig i skolen igår...mere end før, og det er skræmmende så vred man kan blive, når man ellers normalt er udmærket i stand til at kontrollere sig selv(udover småskænderier med forældrene, hvor vrede udråb er kotume...).
Mit sammenstød var med Philip. Det kom bag på mig, men var absplut tiltrængt, efter vi begge har gået som katten om den varme grød siden sommerferien. Jeg vinkler udelukkende det her fra MIN synsvinkel, for jeg forstår ganske enkelt ikke hans, og har heller ingen respekt for ham mere overhovedet.
-Vi var bedste venner i hele 7.klasse. Måske nok mest fordi han var vild med mig og jeg, dengang, ikke havde så mange andre drenge at snakke med. Jeg var meget smigret, og synes han var sød. Til sidst var vi da også rigtige venner, havde det sjovt og sådan, men han blev ved og ved at tale i kærester, og fik tilsidst - DESVÆRRE - overbevist mig. Så vi kom sammen. Eller, nåede at være sammen tre eftermiddage og så kom han hen og sagde stille at han slog op. Jeg var ikke i chok, for havde selv overvejet det, da jeg tydeligt følte at vi måske nok var vældigt gode venner, men ikke mere alligevel. Så sagde OK, og forsøgte at snakke med ham de næste dage. Men han lukkede totalt af. I starten troede jeg det skyldtes en angst for at jeg skulle være vred på ham, men så begyndte han at tiltale mig kælling - og hvis der er noget skældsord, der er fuldstændigt uacceptabelt for mig, uanset hvor populært det er, er det kælling. Så har ikke snakket siden, før igår.
Dér valgte han, foran klassen, at bedyre, hvor åndssvag jeg er, at han har lyst til at trampe på mig og slå¨mig ned og synes jeg var latterlig. Han manglede i dette oplæg fuldstændig enhver form for argumenter, og blev hurtigt stoppet af læreren. Bagefter spurgte jeg ham først roligt hvorfor han havde problemer med mig. Var ikke ked af det, bare forundret og ret irriteret over hans barnlighed. Og han kom med den samme smøre - og jeg langede ham én. Så løb jeg, og tog hjem fra skole....
dumt, men føltes ret godt...ny stilll?? nej, vel...
Qnuzzer!!
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
syg og eksplosiv er publiceret
03/02-2005 22:43 af
vandmand.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.