Nogle gange ville det hele være mere overkommeligt, om det var en drøm.

Alle de indtryk, som samler sig bag mine øjne, mens du bare stirrer mod et punkt i horisonten, som jeg ikke kan fylde, selvom jeg blæser mig op og forsøger.

Jeg tror ikke helt på virkeligheden mere. Fordi jeg ikke ønsker at deltage i den med mine miserable desperate ynkelige forsøg på at skaffe mig selv et liv.

Jeg mener. Ja, jeg ved ikke mere, om jeg virkelig mener det. Du har boret dig igennem min bevidsthed uden at have hverken navn eller krop. Du besætter de øjeblikke, hvor jeg forsøger at tænke klart, så grænserne bliver flydende, og jeg selv forsvinder imod en drømmeeksistens.

At have en dæmon. Ville ønske, jeg kunne tegne dig og sætte ord på dig. Føler mig desperat, som jeg aldrig har gjort det før. Hvis bare det var en drøm, så kunne vi bytte dine horn ud med vinger og give mig følelser i stedet for.