Har lige talt med min faster (én ud af 3) Hun fortalte at min fætter, som har fået konstateret modermærkekræft og som har været i behandling med ny medicin, har fået det værre. Nye scanninger har vist at tumorerne i lunger og hjerne er vokset og at han nu er stoppet behandling og nu kun får palliativ behandling.

Det er SÅ uretfærdigt, han er kun 40 år. Han har egen gård. Der er så meget han skal nå at prøve, nu ser det hele pludselig så trist ud. Det er ikke engang et ½ år siden vi var på weekendtur med hele min fars familie, hvor han endnu ikke vidste, han var syg.

Jeg har mødt så mange ældre mennesker via mit arbejde, som har ventet på at skulle herfra. Som sad på plejehjem og havde det rigtigt skidt, men som havde haft et langt indholdsrigt liv. Han er kun 40 år!!

Alting er sgu lidt trist idag. Føler ikke jeg kan være noget for andre. Jeg sidder bare her lukket inde i min lejlighed pga det dumme knæ.

Der er ingen hjemme af mine veninder til at snakke med. Har haft ringet til T4, havde bare så meget brug for at snakke med nogen. Men han er jo ikke den rette, han kan jo ikke være der for mig...