Jeg har en stærk fornemmelse af at vi alle sammen ved hvad jeg snakker om når jeg snakker om en stor og ulidelig frygt der griber ind i de mest komplicerede situationer.

Frygten for at dumme sig!

Den er for alvor oppe i mig i disse dage!
Først skulle jeg til fysik/kemi eksamen! Det er direkte forfærdeligt at tænke på hvordan vores undervisning i det fag har været!
Jeg kan forsikre alle mistænklige personer om at skulle til eksamen du burde have haft undervisning i i ikke mindre end 3 år, hvor du kun har haft det i 7 måneder er ret så skræmmende.!

Alle mennesker har så høje forventninger til mig for jeg har altid talt med STORE bogstaver om min succes og aldrig nævnt mine nederlag så folk tror mere eller mindre at mit liv er perfekt! kære venner det er det ikke! Jeg dummer mig også, men jeg har en frygt for det.
Jeg hadre at føle mig svag og være svagere end andre er mit mareridt!

Eksamen handler heldigvis om taktik! Og jeg er et yderst taktisk menneske - så jeg har klaret dem bragt!

Men jeg har absolut ingen taktik i fysik/kemi for den smule viden jeg har er uden-ads-sætninger der ikke bygger på den nødvendige baggrundsviden.

Dog gik der forbløffende godt! Vi havde seriøst grineflip da vi kom ud fra eksamen som den enenste og sidste gruppe!
Jeg fik 10! Alt for meget, men der er ingen der kan se det udfra et stykke papir hvor der sort på hvidt står 10!
Det var svimlende irriterende at være derinde!
Jeg kunne ikke svare på nolge af spørgsmålene, kun nogle meget få og der blev stillet spørgsmål for at få det mindste ud af os vi ikke lige havde snyde læst fra vores bøger.

Censoren gik endda så vidt at hun lukkede vores bøger og spurgte om noget - men heldigvis havde vi lige læst det 2 sekunder før og kunne svare.

Jeg tror jeg mestrede et spørgsmål, der ikke blev læst direkte fra bogen og gengivet til censor og lærer senere.

Det er den platteste eksamen jeg har været til! Ever - men har nu heller ikke været til så mange.

Vi tøser har charme og selvtillid og en smule taktik og det løfter os gennem det.

Drengene? tja de stammer af nervøsitet og kan ikke engang sige deres eget navn... Såeh!?

Jeg har lige haft en drengefri periode. Kort periode, men den var der!!!

Nu er jeg så blevet skydeskyts igen! 3 fyre...
Jeg har mestret at få BB til at tale med mig igen. Det troede jeg aldrig skulle ske. Har aldrig været så flov som sidst vi mødtes.
*Bang* der landede det forhold på jorden med et brag! Men det er blusset lidt op igen.
Krølle har jeg stadigvæk noget kørende med..
Og endelig er der x'en der har taget kontakt igen.

Ulempe! BB bor i Jylland, Krølle er stadig bare mit mærkelige msn bekendtskab, og JJ er min ex.

No way det kommer til at virke. Endnu sværere er det at adskille dem.

Hvem var det lige der skulle til Grækenland til sommer og hvem er det der er begyndt at spille trommer i et rock band?

Det fungere ikke oppe i mit hovede, og alle tre fyre betyder noget for mig og vores 'forhold' udvikler sig meget hurtigt, men jeg kan ikke bruge det til noget for det er lige før sommerferien og der er i så fald 8 ugers pause.

Jeg er mest bange for at dumme mig. Blande dem sammen, skræmme Krølle væk, minde BB om de uhyggelige realiteter og tænde JJ's temperament.