Jeg glæder mig, helt vildt ubeskriveligt vanvittigt meget, til nytårsaften. Sidste nytår havde jeg børnene, hvilket naturligvis har sin charme, men det var lidt trist at sidde alene tilbage, da børnene var gået i dørken lidt over kl. 01.00, altimens alle andre festede som sindssyge. Så i år er jeg virkelig tændt… som et fyrtårn i natten. Alt er klar, og ikke mindst er jeg SÅ KLAR! Jeg har købt billet til en kæmpe Gallafest på Club Sevilla (det tidligere Cavi). Prisen på billetten var 495 blanktpolerede en-kroner, men det inkluderer så indgang, garderobe og 3 retters fornem menu med fri vin til. Så jeg føler mig bestemt ikke snydt. Der er dresscode; drengene skal komme i jakkesæt, og pigerne i kjoler, hvilket jeg hilser jeg velkommen, da det vil forstærke indtrykket, af en helhedsoplevelse. Og det fortjener dette nytår unægteligt. 2004 var nemlig det bedste år for mig længe, og derfor skal der tages afsked med det, med manér. Håber bare at 2005 vil bringe mig næsten lige så mange dejlige og uforglemmelige stunder, som 2004 gjorde.

Det er min veninde Christina, der står for festen på Club Sevilla, og hun fortalte mig at der er et selskab yderligere den aften, og at vi bliver slået sammen efter spisningen. Det andet selskab er noget ”Running Diner” og da jeg spørger Christina hvad det er, fortæller hun at det er et Singles Party. WHAT! Det skal nok blive morsomt:-)

Jeg skal til festen sammen med Lisette og Charlotte. Begge 2 piger, som står mig utrolig nær. Lisette lærte jeg at kende for nogle år tilbage, og det har været et yderst værdifuldt venskab. Ikke mindst da jeg på et tidspunkt, virkelig hang med røven i vandskorpen, og jeg følte at mit liv bare lugtede langt væk af løg. Der trådte hun til, og samlede mig op fra jorden, og var det ikke for hende, lå jeg der endnu. Det vil jeg altid være hende taknemmelig for. Charlotte er min allerbedste veninde. Jeg har kendt hende i godt 8 år, og vi har ingen hemmeligheder for hinanden. Hver gang vi mødes, udveksler vi altid saftige historier, om hvad vi har oplevet (ehm… og lavet) med det modsatte køn, siden sidst. Da Charlotte bestemt ikke er af den generte type, så er hun hver gang god for en saftig historie, eller flere. Jeg holder virkelig meget af hende, for vi klikker rigtig godt sammen, og jeg finder ingen bedre og sjovere gå-i-byen-veninde end hende. Hun forstår virkelig at trykke den af, og ud over, at hun er en fabelagtig god danser, så er hun også fantastisk smuk, og får altid alle fyrenes opmærksomhed, når hun er ude på dansegulvet, og fyre den af. Bagefter kan hun så frit vælge mellem en hær af savlende tilbedere. Dette vil med garanti, også ske på fredag.

Ih, hvor jeg glæder mig. Der skal blive knald på!

Apropos knald, så synes jeg bestemt at fyrværkeri hører sig til nytårsaften. Der er intet meget smukkere, end når klokken har passeret 12 nytårsaften, og nattehimlen lyses op i al verdens farver, fremført af tusindvis af raketter. Det er et syn for guder. Men jeg har nu aldrig forstået mig på idéen med kanonslag og blålys og alt det der knald-fyrværkeri. Hvad får folk ud af det? Knald-fyrværkeri er dyrt, farligt og varer uendelig kort tid. BAAANG! Og så er det det. Og alligevel bruger nogle mænd formuer på det lort. Det må være en form for potensforlænger. Orv, mit kanonslag sagde større BANG end din. So fucking what? Giv mig 200 kr, og jeg skal skrige dig så højt ind i øret, at din trommehinde springer. Så har du sparet 300 kr. i forhold til hvad du ellers ville have brugt på kanonslag. Jeg har den tese, at jo flere penge en fyr bruger på KNALD-fyrværkeri, des mindre får han af den ægte vare. Men den holder ikke helt. For jeg får ikke alverden, og alligevel har jeg ingen kanonslag.

Derimod har jeg, for at bringe mig godt ind i det nye år, investeret i en kl. 12 raket, hos den lokale gurker. Intet fancyt, men blot en raket, for at markere nytåret. Men den tjener nu også et andet formål. For jeg plejer at lave en liste over 10 ting, som jeg håber går i opfyldelse, i året der kommer. Listen binder jeg så om raketten, som så skydes til himmels med mine fromme ønsker. For år 2005 har jeg denne gang ønsket mig... Nå nej, det må man ikke fortælle. Så går det jo ikke i opfyldelse...