Hey dagbog, - fra idag får jeg nogle piller imod træthed..men du ved ligeså godt som jeg, at trætheden skyldes mit livssyn, som igen afføder en logisk reaktion på det. Jeg tænkte på dem der siger, at de kan føle de dødes følelser,..hvis der engang var nogen der følte det som jeg gør..stakkels dem...Skulle jeg beskrive det, ville det ligne sorte tunge skyer, fyldt med smerte, fyldt med hån og andres "velmente ord" som blot bidrog til at såre mig mere..og en manglende forståelse af det. Mit sind består af uretfærdighed, og kammerateri imod mig.

Jeg lever stadig ikke på grund af nogen, men på trods af nogen. at bære på det, og på at skulle studere er hårdt. jeg er sikker på, at de ville gå mig meget bedre uden denne sky af smerte og brugte ord. Det er en skygge der kun efterlader falmede ting i dets fodspor. Sådan kunne man måske beskrive det..

Og som den uendelige historie, er der brug for et andet navn.