I går havde jeg en rigtig selv-hade dag, i dag var den bare rædselsfuld. Jeg havde lige pludselig for meget jeg skulle nå på for kort tid. Min stil til i dag var ikke færdig, mit engelsk-resumé var heller ikke blevet rettet. Jeg havde ikke fået læst hverken engelsk eller erhvervspsykologi, og jeg endte i gruppe med Kristoffer igen. Definationen af en dårlig dag der kommer UDE fra. Desuden var det idag vi skulle bestille studenter-udstyr, hvor jeg kun nåede at bestille en hue, før jeg var løbet ned for at bruge mine fritimer på at skrive stil istedet (den blev da færdig). I morges måtte jeg (selvforskyldt selvfølgelig) rette det engelske resumé til, så dagen har i det hele taget været temmelig presset. Det var desuden pinligt at komme til engelsk og BÅDE mangle det hæfte vi læser i, OG ikke at have læst - men jeg klarede mig igennem. Til teksten var der spørgsmål som vi skulle lave i gruppearbejde og jeg endte med Kristoffer. Èn ting er at han ikke havde læst denne gang lige som mig, det kan jeg acceptere, en anden ting er at han slet ikke har læst nogen af gangene og sad og skrev mig direkte af ved spørgsmålene samtidig med han begyndte at påpege mine stavefejl. DER gik jeg altså af! Han mener selv at han er et geni og derfor ikke behøver gøre noget som helst af det vi skal (for hvad skulle ham der kan alt bruge det til?) MEN når han sidder og skriver mig af samtidig med han påpeger fejl så bliver jeg fanfme gal. Det gjorde han også i sidste uge over for min veninde, og det var måske lige det der gjorde at jeg tippede, og han "pænt" fik afvide at han aldeles ikke skulle sidde og interessere sig for hvad jeg skrev. Så sad han og begyndte at sige "Så så så" og jeg fik medlidenhed med ham. Jeg konkluderede simpelt hen at han selv var bange for at lave fejl (utilsigtede) og derfor så sig nødsaget til at påpege andres, og jeg holdt mund. (Derefter stoppede han med at skrive af eller påpege fejl *g*)

- Og dagens gode nyhed; Min veninde har fået sit mortercykelbevis (SÅ SKAL DER KØRES!)