Kære Dagbog!
Jeg har ikke andet at sige, end jeg er glad for d.6/11 snart står for døren!
For mit hovede er gået i selvsving - og det er hverken sjovt for mig eller mine omgivelser!

Mest af alt er det svært for mig at udtrykke det overfor Ronni!
For det første pga. jeg aldrig har været vant til at snakke om de ting, der er inden i mit hovede - jeg gik enten min vej eller jeg lukkede mig godt og grundigt inde.....
For det andet føler jeg det som en belastning.....
Og for det tredje er jeg bare bange for at sige tingene højt.....

Og når det så kommer ud, så kommer det - og det er ikke til at være i nærheden af.....
Og overfor Ronni er jeg ikke sjov hele tiden - for når der kommer hul på bylden, så vil betændelsen bare løbe....

Men, mit hovede er tungt, mit hjerte er knudret og tingene falder fra hinanden.....
For jeg kan ikke tage mig sammen, og jeg føler mig meget alene om alting - men, det er en lang historie, som ikke er til at begynde på..... Jeg gider ihvertfald ikke lige nu og her!

Men, jeg vil også have glæde, ro og fred i mit liv.....
Jeg vil gøre, som andre kan og gør.....
Jeg vil bare have lov til at være Anja - uden det hele er gråt i gråt.....
Jeg vil så meget - og jeg vil gerne gøre det med smil på læben, fred i sindet og et overskud, som kan rumme meget, meget mere.....

Jeg er jo bare Anja - en stjerne i universet.....

Jeg er taknemmelig for:
- Ronni
- Cykelture
- Putte mig under dynen
- Fyldepennen
- At være kreativ
KH Anja!