Nu er der gået to måneder og to dage. og nu er det virkelig begyndt at gå op for mig hvad der er sket. jeg har haft "nedture" i tre dage nu alle dage på samme tid. det er hårdt fordi jeg inde i mig selv ikke helt kan forstå hvorfor jeg først græder nu. og jeg kan ikke forstå hvorfor det hele ikke bare kan blive accepteret.
Altså i mit hoved.

jeg har meget svært ved at acceptere at jeg skal holde jul sammen med hele familien. for det er ikke hele familien. Der vil mangle en vigtig hovedperson.

For at hælde lidt ekstra vand ud af ørerne kan jeg også fortælle at min gudfar lige har været igennem en bypass operation af de større. Heldigvis er den gået perfekt, så vi har ham stadig blandt os. Tak for det.

Min stedfars søster har også lige gået med en kæmpe frygt. hun havde nemlig meget ondt i maven og er blevet undersøgt hvor de fandt en udposning på tyktarmen. Vi har alle gåetmed frygten om at hun måske også var blevet ramt af cancer, men hun har lige fået svar på sine prøver og de er heldigvis fri for cancer og andre sygdomme, det var vist nok noget med stress relateret . Igen tusind tak.

Jeg har besluttet mig fremover at lave en lille takke liste i min dagbog, mest for min egen skyld, men også for at andre kan se hvor taknemlig jeg er for at alle andre i min familie lever i bedste velgående.

Jeg er i dag taknemlig for :

at min gudfar har overlevet en stor bypass.
at min mor er begyndt til psykolog.
at min nevø kommer og holder jul sammen med os.
at min mand og jeg har det dejligt sammen.
at min mand og jeg er begyndt at tale med hans kusine og hendes mand igen.

Jeg savner lidt en enkelt ting ;
Jeg var ikke gravid alligevel, og kunne meget godt snart tænke mig at jeg blev det, jeg savner lidt glæde i min hverdag.

Bettina