Kære Dagbog
Det har kriblet i mine fingre i flere dage. Nu er jeg her. Og pludselig fylder en sød længsel min krop. Mit humør er godt, det er dejligt at skrive til dig. Jeg tror, jeg tog beslutningen igår.. eller jeg bliver nødt til at beslutte at det VAR beslutningen jeg traf igår.

Mor havde fødselsdag igår. Vi tog derned efter arbejde. Momserene var der!!! Skønt at se dem!!! Efterår og kastanier minder mig altid om mormor!! Åhh... jeg må virkelig gøre alvor af den afspadseringsdag og tage hjem og spise frokost hos dem!! Et lille strejf af barndommen i form af P1 og spegepølsemadder!! Måske en dag sammen med Søs når hun har tidligt fri....

Nå... tilbage til det der egentlig optager mine tanker... Vægten og mit lave selvværd. Tænk hvad jeg skulle have gjort uden Jacob..!!!! Ud ad til og på overfladen ser det måske ikke ud til, at jeg lider under mine egne krav, forventninger, drømme og håb. Lige nu kæmper min indre Silja sin egen kamp, kampen for at blive hørt, kampen for at vinde over og sige farvel for evigt til Frk. Laden-stå-til og Frk. Ligeglad. Jeg burde vel hjælpe hende.... Jeg har alle muligheder, alle brikkerne - men hvorfor h***** er der aldrig nogen, der har lært mig at lægge pudslespil!!!!!!!!

Jeg savner mine veninder og alligevel ikke. Jeg er jo ikke vant til at have daglig tæt kontakt til dem, men måske kunne det hjælpe mig. Jeg får dog aldrig ringet. Vanens magt - IGEN!! Vi ses bare SÅ sjældent. Men måske er det bare mig der ikke ser de andre??? Måske ser de hinanden?? Det har altid været min store frygt - at gå glip af dem og deres venskab - til trods for dette føler jeg ikke det store behov for at tæske rundt i mig selv sammen med dem. Jeg "hader" at snakke om mig selv - jeg har aldrig været vant til at nogen "gad" at lytte - så jeg synes hurtigt, at jeg kommer til at lyde så selvhøjtidlig. Selvværd og selvtilliden igen!!!

Jeg har fået det råd at skrive 4 breve. Et hvor jeg siger pænt farvel til den gamle tykke Silja, et hvor jeg byder den nye Silja velkommen, et hvor jeg forestiller mig mit liv om 3 år hvis jeg stadig lider af Overspiseri, og et hvor jeg forestiller mig mit liv om 3 år UDEN overspisning............. Skulle jeg blive lykkeligere af det?? Jeg har mødt den tynde Silja... Hun var ikke lykkeligere! Du modtager mine breve snarest! Alt får en chance!!! :)

Åhh søde mod fyld mig!! Fyld mig og giv mig styrke!! Jeg er den eneste der kan ændre på min situation! HELE situationen!

Oscar Wilde: "At leve er det sjældneste af alt i verden. De fleste mennesker eksisterer, ikke andet".
Jeg vil leve!!!