dagen begyndte med at min mave gjorde vildt ondt... det har den gjort i snart en mdr. har været til lægen med den og for advide det er færlænget mens smerter... og hvorlang tid skal man så gå med det? intet svar... sover ikke om natten min skole stinker og jeg tror mere at jeg er på vej ned i et hul end at jeg er på vej op af det... dagene hænger knap nok sammen og jeg orker intet andet end det der lsige skal ordnes... og selv der har jeg ikke overskudet gør det fordi det skal gøres... er trist fordi at en bekendt flytter ned til os - dvs ikke ind hos os men nærmere som en nabo... hun er typen der prøver at overtage ens liv... har de samme problemer for ens kæreste drukket fuld og hopper på ham... siger at min bonus lillesøster også er hendes bonus lille søster...

jeg er ved at blive kvalt af hende orker ikke at skændes med hende fordi hun så giver sig til at græde... orker ikke at be hende holde sig væk for så truer hun med sevmord...

også er der min dejlige skole.. jo jo det er en rigtig skole men hvor jeg så ikke lige er målgruppen... har et rigtigt ondt piskesmæld som har gjort at jeg har været sygemeldt i snart 2 år så kommunen bestemte sig til at jeg skulle på bænken igen... det var fint nok en skole hvor man kunne have de syge dage man havde brug for... de glemte bare at sige at det var en skole for psykisk syge - tror da lige på at jeg studsede da jeg fandt ud af det første skole dag... men så skal jeg så være den "stærke" i skolen den som alle kan brokke sig til den som skal beskytte de svage i skolen og som alle lærene skælder ud inden jeg har sat min taske om morgenen... går hver dag hjem grædende fra skolen og når jeg klager til min sagbehandler for jeg bare afvide at hvis jeg vil videre og have bistand skal jeg blive på skolen.... så det gør jeg så...

men jeg er ved at knække... konstante smerter hele tiden blive overrendt af venner og lærer på skolen også kæmpe med det at skulle tabe mig så jeg kan blive gravid ved hjælp at reagensglas metoden... det kan godt være det her bare er brok men det er mit brok og jeg kan virkeligt ikke holde til mere lige nu... trænger tilet fristed hvor jeg kan være mig selv og sige hvad jeg vil... så nu skal jeg lige lukke luft ud... ellers føler jeg det som om jeg bliver kvalt...

knus til jer som har læst det hele...
imorgen er der atter en dag.. mon ikke den bliver lidt bedre *S*