Tja det er vel næsten blevet en serie nu. Der kan man bare se.

Nå. Der er de flittiges start ord og de dovnes motto. Nå.
Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal skrive idag. Jeg ved ikke hvad jeg tør skrive. Jeg har eftrehånden fået så mange verbale tæsk. Jeg føler mig gul og blå over hele kroppen.

Det var overdrevet. Jæ' ka' ta' de' ka' jæ'. Der er forhåbentlig ingen der er i tvivl om at jeg er fynbo. Det er da også meget rart at man for nogle tæsk når man skriver noget der er for negativt. Man ser ligesom at der også er en anden side af livet end den man umiddelbart kan se. Så ser man, jeg gør i hvert fald, lidt lysere på tilværelsen. Det virker som der virkelig er nogen som ville være kede af hvis man ikke var her mere. De kender mig overhovedet ikke, og ved ikke om mit liv er et der er værd at leve. Det er også ligemeget. Det viser en medfølelse. Om de virkelig ville være kede af det ved jeg ikke. Det er også helt ligegyldigt. misforstå mig nu ikke. Men det er hvad jeg føler der betyder noget, og det virker på mig som om der er nogle som bekymre sig. Det er det der er vigtigt.