Nå, igår blev lidt anderledes end forventet...
Jeg har stadig smerter som bare pokker, og da mic ringede at han var på vej hjem lokkede jeg ham til at hente et par kebab-pitaer *uhmm*
Så han kom hjem og vi spiste aftensmad.
Derefter hurtigt op - ud at gå tur med Batman. Chili var _ikke_ tilfreds.
Batman går pt. SÅ flot ved siden af os når han er i snor. Han er dog elendig til at gå på højre side, for han får hele tiden snoren foran halsen, og ikke direkte på ryggen (han har sele og ikke halsbånd på).
Inde på stierne gik det nooogenlunde. Han gik heldigvis rimeligt pænt ved de krydsende veje, men fugle (og græstotter fra nyslået græs) ligner noget der alt SKAL jages *Gg* Og da der kom en gruppe unge mennesker, stillede han sig og kiggede nysgerrigt på dem, og gav et pjæf fra sig - da han fik nej "skældte" han os ud - eller var uartig og gav os 2 mere *lol* svært at holde masken indimellem.
Nå, men snor på efter stien, lige over for at handle da det var tæt på lukketid og så gå pænt hjem.
Chili blev SÅ glad for at se os. Batmans tur blev også noget længere end forventet må man indrømme.
Så var det Chilis tur. Vi nåede dog ikke andet end ud på hjørnet så mødte vi en hund med halsbånd og (eget)navn+telefonnummer i. Desværre blev telefonen ikke taget af ejerne, og jeg ville ikke lade den gå videre selv. Er det en selvlufter eller en der er stukket af? (jeg har ikke set nogle selvluftere i området før). Hvis det var Chili og Batman der var stukket af ville jeg da ønske at der var nogle der tog sig af dem, frem for at ignorere dem. Ham her var SÅ kælen. Han ville nærmest lege med Chili (som snerrede og gøede kraftigt) og kæles af os.
Nå, men hjem efter Batmans snor + Batman. Vi ville lige gå med Anton for måske han kunne finde hjem? Men nej... Hurtigt endte vi med at gå hjem med vores, og mens mic fandt adresse på ejerne på nettet, så stod Anton og jeg udenfor med vand og ventede. Han vile kæle, lege og se de små (som var indenfor og vildt sure).
Med adressen + telefonnummeret til politiet daffede vi ned til ejeren - for selvom de ikke tog nummeret eller havde reageret på tlf.svarer-beskeden, så kunne det jo være at de rendte og ledte i nærheden, og ellers kunne man se forholdene og spørge naboerne om de kendte den. Ejeren var ikke hjemme, men det var en af naboerne, og først mente de ikke den hørte til i området for den var da ikke så stor sidst de så den... men noget rugbrød hurtigt fortæret, og et par tlf.opkald senere havde de fundet frem til hvem der passede ham.... Self. ejerens forældre som bor stik modsatte retning af ejeren i forhold til os *gg*
Så vi vadede retur, for ville helst selv aflevere ham for at se reaktioner hos hund og ejerne.
(Han genkendte i hvertfald med glæde sin hoveddør + ringeklokke...)
Endelig 2-2½time efter vi fandt ham, fandt vi dem der skulle have ham. De var meget glade, for de havde set han var væk en del timer tidligere, (ca 45min før vi fandt ham) da hegnet var istykker.
De havde så ringet og meldt ham savnet hos strømerne (de var vores næste, hvis naboerne ikke kendte ham). Og sønnen som var ude at rejse ville sørge for et navneskilt på lørdag så de havde et når de havde ham...
Jeg sagde dog at de nok var en ide med adresse + tlf.nr, mens navnet skulle overvejes. For os var det dejligt at der var navn, så vi kunne kalde på ham - meget glad og kælen hund, men for andre kan det måske misbruges???
Anton var meget taknemmelig så det ud til. Da vi var hjemme ved hans eget område, da han var hos os og fik vand, da naboerne gav ham rugbrød og ikke mindst da han kom hjem til plejerne skulle vi virkelig vaskes og han kæles. Han var så glad....
Vi blev dog tvunget til at modtage vin + chokolade - sød tanke, men SLET ikke nødvendigt. For mig er det mere at andre vil tage sig af vores poder hvis de en dag løber væk, istedet for at lade dem være.
Vel hjemme skulle der snuses til os - vi duftede jo kraftigt af fremmed hanhund (på 1 år), og drengene?? De er helt udmattede - at opleve at gå tur med fremmed hund + den var med hjemme (udenfor) + at "far" gik med den.. DET var hårdt åbenbart ;)
Nå, men jeg smutter, for på trods af pauser er jeg vildt øm nu.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.