Kære dagbog - efter skolen, da jeg stod på banegården og ventede på at toget kom. En fyr spørger mig så om hvad klokken er, jeg svarer.

Efter mit svar, begynder han så at snakke om sin dag, sit liv osv..jeg kender ikke fyren, har aldrig set ham før. Så jeg stod reel og sagde nå, jo, og ok..i 20 minutter...jeg var glad for toget endelig kom...

Iden i mig selv fik jeg rundet at han ihvertfald ikke var mønster bryder..bagefter kom tanken til mig..Ja skulle da ha spurgt ham, om der stod skrifte stol på rykken af mig. Imens tænkte jeg dog, at han sikkert havde et behov for at fortælle om sig selv.

gad vide om det er mit ansigt, der gør at folk automatisk har tillid til mig..noget folk har sagt. *GG* det havde sku været bedre, hvis det havde været en kvinde der kom til mig, og spurgte om jeg ville lære hende bedre at kende ;) HEHE