Kære dagbog

Det er tid til at stille skarpt. Tid til at bekende yderligere kulør. Tid til at udfordre sårbarheden for at se hvor det bærer hen. Nu vil jeg fortælle om de kampe som foregår lige nu. Lad os stoppe tiden og få et overblik.

kære dagbog...

- Jeg skal være far.
- Jeg er i tvivl om hvad jeg vil karriemæssigt
- Jeg er pt. arbejdsløs, og har valgt ikke at melde min arbejdsløshed (lortesystem - behøver jeg sige mere)
- Jeg skylder en kvart million væk til dyre kreditore, som for første gang ikke kan få deres penge og afdrag. I året der gik betalte jeg 65000 kr. i rene renter. Hertil kommer jo reel afbetaling på gælden. Nu står gælden til at stige til uoverskuelige højder.
- Jeg tvivler en hel del på mig selv... presset stiger og jeg kan godt mærke symptomer på angst.
- Jeg er ludoman og har været i behandling

Dette er min kamp og min knude, med alle de glæder og sorger som medfølger.
Det er de ting som fylder i min hverdag nu... og det er de ting som vil udgøre min kamp i de næste mange år.


I midt november kommer en lille ny til verden. Det bliver en lille pige. Vi fik kønscanningen her for en uges tid siden, og vi er begge selvfølgelig super spændte på det hele. Siden vi fandt ud af at hun var gravid har det været med blandede følelser. Det tør jeg godt sige; Var det nu det rigtige valg vi tog... at blive gravide sammen - at blive en familie. Vi har jo vores forskelligheder og dette kan for mit vedkommende tit betyde at jeg føler mig lidt ensom i forholdet. Det er ikke fordi hun ikke giver mig tid. Hun er klart det sødeste, mest positive og kærligste menneske jeg kender. En rigtig livsnyder. Hun er på så mange måder utrolig unik. Jeg er bare et meget dybt menneske og det er ikke altid hun lige kan være med på disse tanker. Jeg er heller ikke så aktivt socialt som hun er. Jeg elsker at være sammen med andre mennesker, men har også behov for at lade op alene. Det kan der faktisk gå flere timer med.. timer hvor jeg bare tænker og filosoferer over tingene. Nogle gange så meget at det går i selvsving. Så går det over i dagdrømmeri hvor mine tanker lader mig opleve sprudlende fyrværkeri i alle emner. Tankerne omhandler det eksistentielle og det æstetiske. Også det psykologiske og med et lille flig af eventyrlighed og begejstring. Forundringen er motivationen. Det er jo netop derfor jeg begynder at skrive herinde på fyldepennen. Alt dette skal jo ikke gå til spilde. Der må være en mening med at jeg skal tænke alle de her ting og samtidig have en følelse af at jeg skal udrette en masse. Skabe wauw oplevelser. Men tilbage til forholdet. Vi er også super gode sammen og skændes yderst sjældent. Faktisk kan vores skænderier tælles på en enkelt hånd og dette selvom vi har været sammen i 11,5 år. Vi respekterer hinanden og giver hinanden super lang snor. Dertil har vi ikke fællesøkonomi. Vores kommunikation er god og efter så lang tid sammen vil jeg mene, at vi kender hinanden rigtig godt. Det skal jo nok blive godt.

Jeg glæder mig til at give den lille pige som er på vej, masser af kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Hun skal ikke begrænses men have lov til at udforske hendes eget DNA.