Sjovt som man nogle gange kan udskyde at gøre noget, fordi det virker ubehageligt eller på en eller anden måde mindre rart at gøre. Så kan det lige vente til i morgen, eller man vælger måske slet ikke at gøre (noget ved) det. Sådan har jeg haft det med at kontakte mine tidligere kollegaer. Egentlig ulogisk, hvor hvad pokker har jeg frygtet - en blank afvisning? Fik et lille velment puf i den rigtige retning, fra en her på pennen, og tusind for det. Så i dag valgte jeg at gøre noget ved det.

Jeg fik så også et verbalt los bag i af Maria, da jeg nævnte mine kvaler for hende i går aftes. Har tænkt meget over det i løbet af dagen om jeg bare har været gået helt i stå, og helt i sort, det sidste par uger. Om det er chok eller selvmedlidenhed ved jeg ikke, måske noget af hvert, men jeg været lukket inde i min egen osteklokke. Jeg har lukket rigtig meget og mange ude, og udskudt alt for meget, i den sidste tid.

Ikke at der er noget galt i det, for vi har vel alle sammen behov for at lukke verden ude en gang i mellem, det er bare vigtigt at komme ud af boblen igen. Og for mig har det hjulpet at få et par puf i den rigtige retning. De puf fik mig til at kontakte et par kollegaer jeg havde det bedst med, blot nogle få PING beskeder til at starte med. Og jeg har fået rigtig meget respons tilbage. Så meget, at jeg skammer mig over de tanker, der holdt mig tilbage i starten. Nu skal vi mødes i min have lørdag eftermiddag, til sammenskuds grill. En af pigerne i mit gamle team har lovet at stå for koordineringen, samt sørge for at pinge lidt videre, så alle fra teamet bliver spurgt om de vil med. Hun elsker den opgave. Jeg krydser fingre for at alle kan og vil komme.

Hmm, Maria, hun kom forbi i eftermiddags for hjælpe de store med hestene. Min datter har fået lov til at få en ekstra hest opstaldet, som hun skal ride op. Tror det er via hestegalleri(?), at hun fik kontakt til der havde brug for hjælp. Den evige historie om der ikke længere er tid (og råd) til hesten, så nu skal den sælges, men den har ikke været brugt det sidste års tid. Anyway Maria er ved at være lige så tosset med krikker som de store, så hun "leger" tit med dem, og er faktisk ved at være en habil rytter. Jeg nøjes med en slap af tur ned over ådalen i ny og næ. Jeg nyder faktisk mere bare at gå ud på folden til krikkerne og give dem en gulerod, og så ellers bare nusse med dem. I dag blev hun og spiste med, og hjalp med at få puttet tvillingerne. De store stak af sted lige efter maden, så Maria hjalp også med oprydningen.

Det er så fedt at have hende i huset, så naturligt og lige til. Små banale ting, som den måde det glider når vi laver mad sammen, latteren når den ene siger det den anden skulle til at sige, fryden over de små berøringer, som når hun rækker skeen frem og be'r mig smage på sovsen, eller kommer helt tæt på for at kigge mig over skulderen... Nej, vi er ikke kærester, og går heller ikke været i seng sammen... vi er "bare" gode venner. Alligevel kan jeg vidst ikke sige mig fri for, at have følelser for hende, der rækker længere end venskab. Men vi har brændt os på hinanden så mange gange det sidste par år, at jeg ikke vil være den der starter legen igen. Jeg er bare taknemlig for den hjælp og omsorg hun har vist de sidste måneder, så selv om jeg havde den største lyst til at kysse hende da hun kørte hjem, nøjes jeg med at give hende et kæmpe kram. Det niveau kan jeg være med på, selv om er lidt hårdt når hun kører hjem. Jeg orker ikke endnu en omgang yoyo, så hellere nøjes. Er det nu jeg skal skrive brændt barn skyr ilden?

Nå, men det var det med at udskyde de frygtede ting. Tog mig sammen og ringede til min bankrådgiver, tænkte at jeg heller selv måtte overbringe "det glade budskab", i stedet for han på en eller anden måde fik det at vide via andre kanaler. Jeg var overrasket over hvor roligt han tog det, han synes jo jeg havde masser af tid, og der skulle nok dukke noget op. Nu fik han selvfølgelig også den "pæne" version, hvor det med bilen absolut var et hændeligt uheld, så der scorede jeg nok også en del uberettiget sympati - synes nu ikke jeg løj, jeg nok undlod bare at fortælle en smule.
Ikke nok med det, så har jeg sgi også meldt mig til en prøve time i et fitness center i morgen. Det er godt nok mange år siden, jeg sidst har betrådt sådan et sted. Men klubben er stort set på vej på sommerferie, og jeg tænkte at det var måske en mulighed for at have noget fast, men alligevel uforpligtende at skulle af sted til. Gade vide om ikke jeg fortryder, når jeg sidder i tortur maskinerne i morgen.

Der er så en opgave mere, af dem jeg er veget udenom gennem længere tid. Faktisk rigtig længe. Jeg skal forsøge at skabe kontakt til tvillingernes mor igen. Tror tanken kom efter jeg var til foredrag med BS, og han kom ind på det med at tømme den mentale rygsæk. Jeg har ellers været meget stejl lige på det punkt. Men for drengenes (og min egen) skyld, vil jeg forsøge at komme på talefod igen. Hvis det skal blive til noget, må det nødvendigvis være mig der rækker der hånden ud først. Ringer til hendes forældre i morgen, for at høre om de har kontakt til hende. Ikke fordi de har vist nogen interesse for deres børnebørn, men de er nok den bedst ledetråd jeg har.

Ikke lige det fedste at skulle igang med, men nu har gjort de andre ting idag, så kan jeg vel også klare denne ene opgave i morgen.