Så sidder jeg så her.

I toget, igen igen.

Vejret udenfor, er vildt flot.

Solen er ved at brænde en tyk gang tåge af.

Kørte lige forbi Sorø, forbi en sø, hvor der ligger et slot ud til vandet. Det så ud som taget direkte ud af et eventyr.

Jeg tror jeg har fået et gok i nødden.
Et tiltrængt måske.
Jeg har tjekket kalenderen for stævner i det næste lange stykke tid - frem til marts måned. Der er ikke tid til at kede sig, det er helt sikkert!

Men der er tid til at tænke sig godt om, og reflektere lidt over hvad der er sket det sidste stykke tid..
Hvor vil jeg egentlig gerne hen?
Hvor vil jeg gerne ende henne?
Hvad vil jeg?

Spørgsmålene er lettere at formulere end svarene, men alt andet havde vist også været - tja - unaturligt?

Jeg skal bestå den lorteeksamen jeg dumpede forleden. Sådan er det bare. Der er kun én vej, og det er at arbejde for det. Det skal gøre. Bum bum.

Og lige nu, som jeg sidder her i toget og skriver det hele ned, har jeg faktisk lyst til det. Jeg har lyst til at tage hjem og åbne lovteksterne og teksterne der beskriver hygiejnestandarderne. Motivationen er åbenbart på vej tilbage, fordi - tja - fordi jeg ikke længere er tvunget til det? Altså, ikke tvunget til at komme til røvkedelig undervisning på skolen, jeg kan forvalte min tid - selv?

Det bliver en udfordring, klart! Og der skal også være tid til at skrive på bacheloropgaven, selvfølgelig, men alt andet lige, så er det altså rart ikke at være bundet op længere, på andet end eksamensdatoer.

Jeg vil igennem, og jeg vil være færdig med første del af uddannelsen. Igennem, og ud på den anden side, så jeg kan koncentrere mig lidt om det der er sjovt lige nu. Komme i god form. Få brændt hornene af, så ihærdigheden får lov til at vende tilbage lige så stille og roligt.

For jeg ved jo godt hvad jeg vil. Præcis hvad jeg vil. Jeg ved ikke helt hvor jeg gerne vil ende endnu - men det skyldes mindst lige så meget at jeg har mødt en masse ligeværdige mennesker igennem sporten, og det er ret så pragtfuldt. Den vennekreds kunne godt risikere at blive grunden til at jeg måske kunne finde på at slå mig ned herovre, også efter endte studier?

Det er spændende at være mig.. For dælen da, tingene sker så hurtigt at jeg nogengange tænker at det næsten kan sammenlignes med at stå ved et skab, åbne det, og så vælter tingene ellers bare ud - lige bortset fra, at det aldrig helt holder op.

Finter? Jeg ved ikke hvem det hele skal opleves sammen med. Måske generer det mig i højere grad end først antaget. Jeg kan sagtens klare mig selv, det er ikke der skoen trykker. Skoen trykker når min far laver tricks, og jeg går i panik over ikke at være i 9. måned, så jeg kan lægge en rigtig god grund til at holde flest mulige år endnu, i armene på ham. Jeg har overvejet en hund. Måske skulle det være i foråret jeg gjorde alvor af det? Kørte ham på jagt i morges, og vi delte lige et øjeblik, med latter og jokes og fortællinger. Inden afgang vrissede han af mor; at hvis aftensmaden skulle være så stort et problem at finde ud af, jamen så skulle han da ikke have noget! Det går lige i hjertet. Lige direkte derind, hvor det gør rigtig nas.

Næste station Roskilde.

Der går stadig en time med transport, før jeg lander derhjemme.
Med ny dyne, nye sko, hjemmelavede rødbeder fra farmor, gallatøjet pakket til næste weekend, nyoplagte søndagshyggebukser fra mormor.

Alt i alt en super lækker tur til Fyn.

Lige bortset fra, at det hele overskygges og dæmpes at min fars dårlige humør.
What to do..
WHAT to do..
WHEN might it be too late?
For fanden! Han har sgu bare at holde sig i live til sine børnebørn! Han skal se dem gro op, og korse sig over dem når de får kørekort!
Kære far! Du er unfair! Tag dig sammen!
Ligesom mig! Jeg er igang, nu skal du bare følge trop?
Tak..