Hey dagbog, - jeg vil lige sige, at jeg ikke er faldet i søvn, - jeg er ikke faldet for de søvndyssende positivitets toner fra en eller anden ole lukøje.

Jeg nægter at drømme, for jeg ved at skulle jeg falde, ville alt stadig være som det altid har været. Da jeg ikke er tilfreds med mit liv, eller verden som den er...Jeg er kun en stemme, men mig lukker de ikke munden på, bare så de selv kan sove bedre. Imens der ude i verden, eller blot bag lukkede døre sker de mest forfærdelige ting...Så kan de sige at solen skinner nok så smukt, at man må være glad for det...men jeg siger, jamen hvad hjælper denne sol mig, eller alle de andre rundt omkring? skaffer det fred til alle dem der ikke har det? Jeg vil ikke sove imens huset brænder...

Nogen siger, at alt dette må gud da løse, men er det guds elller vores problemer? personlig vil jeg ikke lægge min tillid til noget jeg ikke engang ved eksistere...eller overhovdet har tænkt sig at gøre noget...

så derfor kan jeg roligt sige til alle dem, der ser mig som værende mere positiv, at det bestemt ikke passer.
__
16:10 - jeg har ondt i brystet.
--
18:00 - åh, jeg kan ikke lade være med at lade være med at være skuffet. Alle de forsøg, intet. Jeg så en heks idag, ganske kort, så sørgede jeg for at jeg ikke kunne se hende mere. Hvis ikke jeg skulle opgive alt, så ved jeg ikke..