Kære dagbog,
I dag fik jeg taget mig sammen til at fragte min cykel til cykelsmeden, dommens time var kommet, trods tømmermænd og den bankende hovedpine. Det var efterhånden anden gang den var punkteret på sølle 2 uger. Jeg fik den lappet selvom jeg bad om en ny slange, men cykelsmeden havde ingen slange der passede. Så jeg venter spændt på at se om lapningen holder. Dagen startede langsomt op og da klokken blev 10 slog jeg mine trætte øjne op. Efter jeg havde været oppe med min cykel og kom skuffet tilbage til lejligheden, bliver jeg bedt om at underholde min seksårige søster en time. Min søster er inde i den klassiske 'kalaha-periode' som alle børn har en gang i deres liv. Vi spillede ti spil, og jeg tabte alle gangene. Jeg tabte nu med vilje da jeg ikke orkede og tage en konflikt med min søster som er en rigtig dårlig taber. Hver gang hun smed en kugle i brættets mange huller, var det som om min hovedpine blev værre og værre. 'Klonk-klonk-klonk' lød det, og det blev ved og ved og ved ... Nu må den time godt snart være slut.