Hej Dagbog, - jeg hører stadig "one is the loneliest number" - Jeg var nede i en klasse for at forklare nogle regler for dem..men jeg er ved at blive ham fra youtube for dem..og jeg er jo ikke ham fra youtube når jeg er på arbejde..så er jeg lidt anderledes.

Jeg vil altid være forankret til jorden..uanset hvad folk mener om mig, - så er der stadig og vil altid kun være en ting der tæller for mig, en måde jeg måler succes på..og det handler ikke om hvor mange der blæser røg op et vis sted..- det er som et basalt program der tjekker status på linje et.. ved alt der sker..og før den ene status er ændret..er programmet ligeglad med resten..

Jeg har sunget på et par af video'erne..og børnene kan godt lide mine sange..det er dem jeg har skrevet for 15-16 år siden...jeg har ikke skrevet noget de sidste par år, - af samme skuffe. Jeg kunne ha lyst til at skrive et par eventyr, og jeg har også en ide til en bog..jeg fik en ide til en bog igår, kaldet "the town" - en by hvor alt går langsomt, og hvor der kun findes underlige typer..som foretager de samme handlinger igen og igen..en flok folk kommer så til byen..de tager nøglerne til et hotel værelse..og går rundt og ser på den lille by..beboerne hilser på, men der bliver ikke svaret..plot tvistet er, at alle i byen er døde for længst..og ingen kan se dem..ud over i små skræmmende billeder..

lidt efter en drøm jeg har haft mange gange...desværre har jeg ikke så meget tid til at skrive mere..