Jeg så Vild Med Dans her til aften. Jeg ser ellers aldrig Vild Med Dans - men i aftenens program skulle den smukke solodanser, min inspiration, min muse, danse. Susanne Grinder. Jeg sad i spænding og græmmede mig igennem alle amatørenes dans, men da hun endelig trådte ud på scenen, var det alt værd.

Hun skulle danse en spændende nyfortolkning af Fokines Den Døende Svane. Hun var perfekt. Jeg sad klistret til skærmen. Lavede hun fejl? Det ved jeg ikke, jeg så ingenting, jeg så kun hende.

Jeg glæder mig til at se hende på scenen igen i morgen. Og så i Hübbes nyfortolkning af Sylfiden, af alle balletter. Min yndling. Min yndlingsdanser i min yndlingsballet, som set fra anden række på parketten. Miracles do happen.