Jeg sidder og falder i staver over en tekst som jeg netop har læst, og kommer til at tænke på den første roman jeg i sin tid læste.
Det startede med lokal-avisen, som jeg møjsommelig pløjede mig igennem inden jeg startede i skole. Min far lærte mig at læse inden skolestarten, og da der ikke fantes mange bøger i mit hjem på det tidspunkt, blev det annoncer og små-artikler i avisen. Midt i halvtresserne "arvede" vi Familie Journalen når naboen havde læst den, og der var læsestof til mange timer.
Den første roman jeg læste, var Barn 312. Det var næsten uudholdeligt, at vente en uge på, at næste blad udkom. Når bladet så endelig blev afleveret af naboen, skulle min mor først læse det hun fulgte med i. Det var en pine uden lige, men jeg vidste af erfaring at plagede jeg, kunne det vare en dag ekstra inden jeg fik bladet.
I dag kan man alene her på Fyldepennen finde så meget læsestof, at det vist er umuligt nogen sinde at få læst det man gerne vil.