Var så til møde i dag...

Min chef og HR damen havde snakket sammen, med alt det nye der skal ske i firmaet, så skal der bruges en dame i en anden afdeling.

Så min chef sagde, at det blev mig der blev flyttet.
Jeg skulle se dette som en ny chance, der var meget der skulle rettes op på og jeg fik 6 måneder, og lykkedes det ikke, så måtte de sige at det var slut.
Skal så have endnu to mus samtaler i december og marts måned.

Dette var ment positivt, men også alvorligt.

Sagde som jeg havde tænkt, at jeg troede det ville blive rigtig svært, at komme tilbage og få et "normalt" forhold til de piger jeg arbejder med nu...
Og jeg havde tænkt, at jeg skulle finde noget andet at lave.

De sagde, det stod mig frit for at finde noget andet og sige op, men de troede på mig og jeg kunne mit arbejde, jeg skulle også bare tro på mig selv.

Så umiddelbart har jeg sagt ja tak.
De andre får det af vide I morgen eller mandag, og jeg bliver så flyttet midt næste uge.

De mente også at det ville blive svært for mig at komme igen der hvor jeget nu...
At de andre nok altid ville se mig som "lærlingen" og jeg altid ville føle, at jeg blev kigget over skulderen.

Ved ikke helt om det er godt eller skidt...
Om det er dumt at sige ja tak...
Om jeg bare skal helt væk der fra..

Er bare så rundforvirret lige nu...