Jeg glemmer altid det ordsprog. Nu har jeg lige prøvet noget vildt fedt, så skal man selvfølgelig også prøve noget vildt ufedt. Hvad kan så være så ufedt, jo da vil laver da bare en lille stroppetur. Jo jo. Et par "døde2 poster som instruktørende kaldte dem. Det var ikke andet end en sort sæk med en smule et eller andet udefinerbart i. Jo det glemte jeg helt. 35 km på ømme fødder. Jubii jeg tror aldrig jeg har moret mig sååååååååå meget før. Jo tak en film og en pose chips den her vej. Nu sidder jeg så og plejer min vabel og mine slidsår. Virkelig sjovt. Jeg more mig bare sååååååååååå vildt. jo jo.

Menuen. Jo da menuen var fin. Dag 1. Morgenmad, ingenting. Frokost, ingenting. Aftensmad, Fedtkiks og en smule ris. dag 2. Vi startede lige med den fulde morgenbufet. Rugbrød med spegepølse og vand til. Mums. Så til frokost, fedtkiks. Jo jo. Derefter kunne jeg godt se jeg ikke havde fået det mest hensigtsmæssige fodtøj på, så jeg blev sendt hjem. piv piv.

Hvorfor skulle vi så på stroppetur. Jeg ved det ikke. Vi blev vækket tidligt tidligt, og fik at vide at vi havde 10 min til at pakke. Hvad skal man så have med. Jo et tinaskebære, en kaffekande, et billede af stauning og en kam. Måske ikke, men hvad ved jeg, jeg har ikke været på stroppetur før.

Nå men jeg kom hjem og fik slappet lidt af. Hvad kan jeg sige mere. Højt at flyve.................