Sveden perler frem. Kigger på den uoverskuelige mængde af ruller, der ligger på gulv til væg hylden. Romantisk småblomstrede. Naive tegninger med små sole og skyer. Abstrakte mønstre. Alle i nøje designede rapporter, så hvert mønster går igen i uendelige baner. Gad vide hvem der sidder og designer mønstre til folks private hjem? Hvad tænker de på, når de udvælger roser eller ranker med efeu?Laksefarvede. Pastel gule. Knækket hvid. Hvide med præg i sirlige rækker eller som små bomuldstotter. Et uoverskueligt valg. Hvad vil passe bedst til væggen?

Tager beslutsomt en hvide med prikker i zigzagmønster. 6 ruller. Det må være nok. Men hellere være på den sikre side.

Trasker hjem ad grusvejen til hytten. Det støver. Solen er allerede begyndt at brænde. Det er varmt.

Kan næsten ikke vente længere.
Flår den tynde plastikemballage af og tager en af rullerne. Går hen til væggen. Det ser fint ud. Passende enkelt og neutralt til resten af rummet. Diskret og alligevel.

Låser døren. Hænger rullen på plads på holderen på væggen. Sætter mig lettet på brættet. Tisser.