9 år siden

Hverdagens små overraskelser - no. 1

Så blev jeg et telt-menne...
Michala Esch...
16 år siden
Ferieafslutning
Hanna Fink (...
11 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
8 måneder, 14 dage siden
Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
8 måneder, 26 dage siden
Livet i Lugano
LoneHK
12 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
Lidt om livet.
Hanna Fink (...
7 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
12 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
10 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
6 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Lykkedes at ride igennem ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Tirsdag morgen, herre tidligt, jeg sidder i bussen fra Albertslund station til Ballerup. Jeg er slap/træt - måske har jeg sovet for lidt eller drukket for meget aftenen i forvejen. Bussen er tom, det er den altid om morgenen - der er mig og et par trætte udslidte personer, OG den sædvanlige tosse (det er ikke ment nedværdigende) der er i praktik i skovområdet i Ballerup...han er højlydt, men en sød fyr.
Bussen bumler imod Ballerup, de første fem-seks stop sker der ikke rigtigt noget. Jeg holder meget af køreturen, som fører os over motorvejen og igennem et naturskønt område.
Bussen bliver efterhånden fyldt, mest med teenagere. Det er dejligt at sidde med hovedet imod den kolde rude...jeg halvsover lidt.
Jeg bliver vækket ved at en pige dumper ned på sædet ved siden af mig, så jeg indskrænker mig og sørger for at hun har sit eget område at sidde på. Bussen er propfuld nu, der er snak og grin, og lyset begynder at afsløre omgivelserne - det bliver en smuk dag.
Så mærker jeg et ben der skubber til mit, jeg tænker at det er bussens bevægelser. Det forsætter og bliver lidt mere...jeg står ud af min zombie tilværelse, og ser på pigen ved siden af mig. Hun er meget køn, meget ung - og meget fraværende, hun sidder og ser væk.
Jeg skubber tilbage med mit ben, og hun presser sit ben imod mig. Så går der en djævel i mig, og jeg likker min hånd på hendes lår, hun reagerer stadig ikke. Jeg bevæger hånden, klemmer lidt - gør opmærksom på at det ikke er tilfældigt - hun reagerer stadig ikke. Så lader jeg min hånd glide ned til hendes inderlår og derefter langsomt op til hendes skridt, hun sidder helt stille, ser væk, men hendes åndedræt er blevet tungt og stakkato agtigt. Jeg kæler for hendes skridt, de tre stoppesteder der er inden hun skal af.
Hun rejser sig og står af - hun ser aldrig på mig - og jeg sidder i bussen, et stoppested mere, og undrer mig...hvad fanden skete der her ?

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hverdagens små overraskelser - no. 1 er publiceret 03/07-2015 11:18 af Kubeba G Lui.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.