Bøvler med en masse mærkelige følelser og tanker.

Hvornår ændrer jeg min status på Facebook, fx.

Måske aldrig, eftersom A ikke er på, står der bare at jeg er i et forhold.
Det kan jo være til min kat, eller hesten, eller mine hobbyting eller haven.

Og hvad med den næste kontrol?
Han har altid været med.

Jeg føler mig mere alene nu, og det ER jeg jo for hulen også.
Jeg ønsker ham alt godt.

Alt.

Sorgen kommer i små bølger, nogle gange er jeg bare klodset og voldsomt ukoncentreret og andre gange kan jeg bare mærke hvor sørgeligt det er at et så langt og godt forhold ebber ud.

Men det er stadig den rigtige beslutning.
Han har fortjent så meget mere end en helt sexneutral partner.

Ind i mellem bliver jeg også lidt sur på ham.
Det er vist en naturlig del af processen.
Fx kom jeg i tanke om hvordan han meget, meget sjældent men det sker desværre - bliver så træt af mig at han ikke gider snakke med mig.
Øj, hvor er det tungt når det fx sker på en ferie. Det kan nogle gange vare en hel dag.
Puh.
Sådanne minder popper op, blandet med sjove ting han har sagt, naturoplevelser vi har haft sammen, markeder vi har støvet rundt på og lange samtaler i bilen.
Cykelture.

Men alt det kan vi jo for pokker stadigvæk!
Vi er jo ikke døde eller uvenner.

På en måde har jeg svært ved at forstå at det her sker.

Kæft, det er underligt.
Gir lidt luft og en følelse af afklaring at skrive her.
Dejligt.