Min mor er lige kommet tilbage fra et besøg hos min mormor og ikke mindst Aage, mis stedmorfar. Hun siger at det ikke ser for godt ud. Han er pludselig blevet syg, har ondt i alle ledene, og nu har lægerne fundet en "skygge" i hans lunger. De har ikke sagt det med sikkerhed, men vi tror alle at det erlungekræft. Det går så hurtigt. Sidst jeg så ham havde han bare ondt, det er vel et par uger siden og nu siger mor at Aage bare sad i sofaen på en bunke puder og støttede sig ved hjælp af en stok og havde tabt sig meget. Jeg kan snart ikke holde det ud. Han er døende, det ved jeg. Jeg har bare lyst til at kæmpe og råbe NEJ! Vi kan bekæmpe det her, sammen, men i virkeligheden kan vi jo intet gøre. Måske er han død allerede i næste måned, hvad ved jeg, og hvad med mormor? Med hendes depressioner? Jeg kunne godt forestille mig at hun tog livet af sig selv hvis han døde. Jeg kan ihvertfald frygte det. Jeg hader de sygdomme. Min moster har også lige fået konstateret dårligt hjerte. Hun får da heldigvis medican for det nu. Det er vel også knapt et halvt år siden at Carl Åge, min stedfarfar fik konstateret strubekræft. Han lever dog også endnu. Men hvad sker der lige med min familie? Den falder fra hinanden. Folk slår op med hinanden, og jeg kender intet jeg kan gøre, bare intet. Jeg kan kun mærke som en knude i maven at det ikke er overstået endnu, der mangler stadig mere.