Kære Brian

Nu fik du mig ramt, der hvor det gør ondt.
Fordi du har lukked dig inde i en kapsel
Og du har sat mig i samme bås som din ex-kone.

Arv det gjore ondt!

At du ikke kan se oprigtigheden og godheden i det digt var heller ikke rart.

"Tænker tanker" hedder digtet... (og det er ikke på netted)

Jeg forstår godt du ikke kan være sammen med nogen nu det har jeg forståed hele tiden.

Det tager tid at komme oven på igen..

Men var de hårde ord nødvendige, syntes du virkelig jeg har fortjent det?

Jeg fattede godt du ikke ku bede nogen vente når du ike ved hvor lang tid det tager.
Men jeg var jo ved at ligge dig i baghovedet og havde sagt at var jeg ledig når det hele er overståed ja så ku du jo prøve...

Men også det var ikke godt nok du skulle træde på det også....

Husk det er ikke mig der prøver at tvære dig ud...

Det ville jeg aldrig gøre....

Og at du ikke forelsker dig så hurtigt gør det ikke mindre rigtigt at jeg faldt for for dig da du kyssed mine læber.
Og havde du bedt mig vente hvade jeg gjort det.
Nu beder du mig give slip og så må jeg jo så gøre det.

Men fat der inde bag masken " At jeg er ikke sådan.
Der er ikke en djævel bag hvert smil og hver yndig kvinder...

Hvis du en dag skifter mening så ved du hvor jeg er.
Pas på dig selv og må livet smile til dig og lykken vende din vej.

En engel er en der guider,
Må min visdom nå dig.

Jette