I rummet sidder diktatoren. En ikke særlig høj mand, svagt mellemøstlig af udseende. Han har sat en nedtælling i gang på sin iPhone (drømme product placement?!). Vi, der er i rummet sammen med ham, skal tælle ned, og råbe 'nu', når vi hver især tror der er gået fem minutter. Den, der rammer længst fra, skal dø. Han viser mig uret, der tæller ned, og jeg tænker; pyha; han er ikke ude efter mig, jeg skal bare tælle ned, så skal det nok gå.
Så er der mindre end to minutter tilbage.
Jeg tæller koncentreret ned, prøver at skærme for lydene udefra, men er usikker på, om jeg er røget for meget ud af synk med hans ur. Diktatoren dækker telefonen med sin hånd, så jeg intet kan se, men forklarer mig, at jeg kan se nedtællingen på en hjemmeside, som hedder Dragør tidtagning (sic). Han sludrer afslappet med nogle af de andre. Jeg tænder for computeren; er ved at få sved på panden, men beroliger mig selv; hvis jeg bare gør som jeg plejer, skal det nok gå. Det går helt galt med tastaturet. Jeg rammer ikke de rigtige bogstaver og bliver mere og mere panikslagen. Tænker at det er ligesom i en ond drøm; det kan ikke passe!
Et par steder i rummet bliver der råbt 'NU'.
Hjertet synker i livet på mig. Jeg forspilte muligheden.
Jeg skal dø.
"Du får en ny chance i næste uge," siger diktatoren.