Hej dagbog, - her er så varmt, - og jeg er som altid træt og deprimeret. Jeg tænker konstant på flere forskellige ting. Hvilket gør at jeg ikke kan nyde mit nu.

F.eks - hvad jeg skal lave når jeg ingen skal på arbejde. Jeg vil så gerne være til nytte og gavn, - og jeg ved jeg har været det..men det kræver at jeg konstant kan opfinde den dybe tallerken..det er sådan et pres.

Mest af alt tænker jeg på livet, - på at jeg ikke vil sidde her resten af mit liv, uden en ledsager. Det er bare ikke nok det andet. Så tænker jeg over dem, som siger, at det kommer senere..det har jeg fået at vide de sidste 15 år. Så næste gang en siger det, vil jeg ondt spørge, om hun tror det, fordi kvinder lidt er som hundelorte..jo ældre de bliver, des nemmere bliver de at samle op..jaja, ondt sagt..og hun vil da sikkert også sige nej...men så er den også afgjort..tiden ændre intet. Jeg ved det handler om håb, men håb er det ondeste i verden..det er håbet der får sisyfos til at blive ved..så hvis håb er det eneste, man kan tilbyde mig...så er det bare ikke nok.

Jeg har et par dage tilbage af min ferie.