Påskeferien er snart ovre, og jeg sidder med Harry Potter og dødsregalierne i hånden. Jeg regner med, at være færdig med den inden ferien er ovre, men jeg kunne sagtens se mig selv trække tiden ud.
Jeg har tit haft den følelse af, at en bog suger mig ind i dens univers, og at alt omkring mig forsvinder mens jeg læser. Tit i sådan en grad, at jeg længes efter universet, så snart jeg lægger bogen fra mig.
Mine øjne flyver henover siderne, sluger hvert et ord, og før jeg ved af det er jeg færdig med bogen, og et tomrum breder sig.
En følelse af ikke at vide hvad man skal give sig til. En følelse af, at en kær ven har sagt det sidste farvel. En kær ven du altid vil huske med glæde.
Det er længe siden, at trangen til at læse en bog og glæden for at læse en bog har været der. Skolen med alt det faglige litteratur, som selvfølgelig kan være spændende, har dog også gjort at overskuddet til at sætte sig og lade tankerne forsvinde ind i en god bog ikke har været fremtrædende, men derimod skubbet en del til side.
Men ferien fik mig til at slappe af, ingen lektier eller skolerelaterede ting at tænke på, og jeg fik igen lyst til at fordybe mig i skønlitteraturens verden. Men ferien er som sagt på hæld og det samme er bogen.
Og et tomrum lurer forude. Et stort og mørkt tomrum.