Når trygheden er størst, og basen tjekket efter for fejl og mangler, begynder man at kigge udaD.
Ikke for at bestille, men bare kigge på menukortet.

og jeg har fundet 1 ret jeg synes godt om, desværre!!
Men jeg vil aldrig kunne hverken bestille eller smage retten.
Der er kun 1 og den er ved et andet bord og gæsten har allerede taget en bid af den.

Jeg kunne godt tænke mig at smage, bare lidt, ikke spise det hele.
Og min dårlige samvittighed ville ikke være SÅ stor igen.
Men jeg må nøjes med at fantasere og kigge på retten. Dagdrømme lidt.

sådan er livet.

Noglegange ville jeg ønske at man bare kunne gøre!

Men jeg er jo kun et menneske.

Så jeg vil kigge på den og nyde synet istedetfor.

Bon appetite!

...eller næsten!!!