De sidste dage har været fyldt med gamle mapper og papir, og makulatoren har arbejdet på højtryg. Heldigvis var vi færdige da jeg kom til at vælte den, så den splinters! Imens vi sad der, gik der en skikkelse forbi vinduet! Nåede ikke at reagere før en ung afrikansk pige gik den anden vej! Hun så os åbenbart og kom tilbage. Åbnede vinduet og kunne straks genkende hende! Hun var indtil for 2 år siden et af vores specielbørn, som vi kørte hjem fra fritidsklub hver eftermiddag! Havde hørt at hun var flyttet til en institution i Ribe, og blev derfor noget overrasket over at se hende. Da jeg i tidernes morgen kørte med hende, gik turen forbi vores hus. Dengang var Bella ikke så gammel, og elskede at betragte verden i vindueskarmen. Jeg viste hende (og andre børn) den lille hund i vinduet, og fortalte at det var min!

Desværre har hun en tildens til at stikke af fra hvor hun nu end er. Det gjorde hun også for år siden, og stod en dag og bankede på min dør. Kør mig hjem-kør mig hjem til mor nu, var det eneste hun sagde! Og selvfølgelig gjorde jeg det. Blev mødt af moderen og en pædagog fra fritidshjemmet foran huset! De var selvfølgelig uforstående over hvordan hun havde formået at formidle hendes adresse. Forklarede sammenhængen imellem hende, Bella og jeg!

Nå men tilbage til den anden dag. Da jeg åbnede vinduet sagde hun " sur på mor - kør mig til lejlighed!". Tog i alt hast overtøj og sko på og gik ud til bilen-hvor hun hurtig satte sig ind! Ha min egen lejlighed - sur på mor vedblev hun. Okay, men bor du ikke i Ribe spurte jeg! Jo men sur på dem - sur på mor - vil ha min egen lejlighed! Øh jo, men kan du vise mig hvor du skal hen-hvilket hun nikkede ja til! Fint tænkte jeg- det kunne måske udmunde i noget hun havde relation til! Da hun havde diageret mig igennem Østerbyen, langs havnen og retningen mod vest, tog jeg en beslutning! Med en undskyldning (så hun ikke fattede mistanke) om at skulle give en besked, kørte jeg hen til hendes tidl. fritidshjem! Gik ind til lederen og forklarede situationen! Han gik straks i gang med at undersøge hvor hun boede, og kontakt dertil. Alt imens sad hun inde i bilen, og jeg stod i en forgang for at holde øje med at hun ikke også stak af fra mig! På et tidspunkt talte jeg med en af de mandlige pædagoger, som også var der da hun havde tilknytning! Han fortalte, at efter hun havde været hjemme i Nigeria med familien, var det som om der var sket noget med hende! Hendes sind og opførsel var ikke den samme, og han var bekymret pga. området er fyldt med heksebørn!

Efter en del kommutation imellem lederen og div. Institutioner - kom der en endelig afklaring! Der ville komme af deres busser og hente hende. Fint nok, så var den næste udfordring var at få hende ud af bilen og ind på fritidshjemmet. Inden jeg nåede hen til bilen, stod hun ud. Synes at der var gået lang tid-hvilket der også havde, og hun ville gå! Fik hende overbevist om at lederen gerne ville hilse på hende, og hun gik med ind. Puha...

Hvis hun kommer igen, vil jeg finde ud af hvilken institution hun bor på, og tage kontakt dertil! Ligesom omgivelserne kan blive frustreret over hendes springture, så tror jeg også hun gør. Hun er ikke i stand til at formidle sig sprogligt, og det gør det hele svært! Min dør er i hvert fald åben, så hun kan bare komme an!

Vil ind og smide mig på sofaen med hundene.