Meget rammende citat jeg fandt forleden, og som netop fes ind på lystavlen, efter jeg begyndte at spekulere over min manglende studiemotivation.. Den er pist væk..
Jeg har selvfølgelig heller ikke været i skole i...alt for lang tid!
Jeg er taget til forelæsning i dag, Teak kørte mig hele vejen i skole. Vi blev enige om at det nok var en god idé, eftersom jeg så ikke fik muligheden for at "stikke hjem" halvvejs fremme!
Det var en god idé. Jeg sidder her, og de grønne slides skifter regelmæssigt til lyden af forelæserens stemme. Emulgatorer og principperne bag emulgering.
Det er vanvittigt svært at høre efter. Koncentrationen hænger helt andre steder.
Rideprøve, jeg må finde et klubstævne! Nedsidning, fuck! Det har vi stadig ikke styr på!
Ny springunderviser i stalden - hurra!
Overvejer at flytte hesten, og spare 1000,- om måneden? Det kunne mit budget godt bruge..!
Mit nemID er spærret, hvorfor i al verden er det nu sket? Har jeg virkelig brugt alle koderne så hurtigt? Mystisk!
Det er hårde tider i det lille firma, der næsten ikke tjener penge, fordi sæsonen er SLØJ. Øv. Stress!
Hos GC er alle syge hele tiden. Jeg tilbyder at komme ind det jeg nu kan - og håber det giver ekstra slanter i kassen! Kassen trænger! Det er snart både fødselsdag og jul!
Bilen skal langt om længe snart have plader på! Det skal også betales. Avs avs avs det er dyrt det hele..!
Min hjerne er alle andre steder, end hvor den burde være. Bogen ligger trygt og godt i tasken. Jeg brænder efter at tage hjem. Hjem og vaske tøj og ordne hytten - og ride. Og se flimmer. Og så måske - åbne bogen.
Eksamen er om et par uger eller 4. Piiiiiiissss.....
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.