Jeg er indimellem ked af, at jeg er nødt til at tage p-piller, men nu hvor jeg mærker de intense smerter, fordi jeg holder pause, så bliver jeg alligevel taknemmelig for, at den slags findes.

Jeg har endo, hvilket for mit vedkommende betyder, at jeg ikke kan få børn, fordi jeg har to lukkede ægledere. Jeg har været igennem fem IVF-behandlinger, men intet lykkedes, så nu venter vi på en guldklump fra Thailand :-).

Jeg har til tider været dybt ulykkelig over, at jeg skulle forbandes af denne sygdom, når nu mit højeste ønske i hele verden var, at blive gravid og få børn. Jeg har grædt, råbt i frustration og været vred på andre over, at det tilsyneladende var så nemt. Men det gør jeg ikke længere. Nu er jeg afklaret og ved, at intet er mere rigtigt, end at jeg skal have et lille barn fra Thailand. Det er meningen sådan :-).

Men jeg husker tydeligt, da jeg fik at vide, at jeg pga min sygdom helst skulle tage p-piller non stop, så jeg ikke danner cyster i underlivet. Jeg tænkte, at det var latterligt, for jeg kunne jo alligevel ikke få børn, så hvad var pointen. Jeg følte, at det var en hån imod mig. Men nu, hvor jeg mærker smerten i forbindelse med mens, er jeg alligevel taknemmelig, for jeg er sat til tælling med smerter og kvalme. Heldigvis kan piller fortsat hjælpe på det, men det er ikke alle med denne sygdom forundt. Jeg er en af de heldige, selvom jeg ikke kan få børn, for der er dem, der lever med daglige smerter, ikke kan passe et almindeligt job eller være der 100% for deres børn - både pga smerter, men også pga træthed, som også i mit tilfælde er en tro følgesvende, men det er ingenting. Jeg er heldig og dermed taknemmelig.

Inden smerterne tog til, har jeg været så heldig, at jeg har været en tur på cafe og spise brunch med min mand, samt gå en tur ved vandet, så i dag er allerede en dejlig dag. Nu kan jeg med god samvittighed slappe af, læse en bog og nyde alenetid, inden jeg skal ud og lave mad :-).

Søndag er en dejlig dag - særligt, når den er smuk og solskinsfuld som denne :-).