Hej dagbog, - min far lægger igen på hospitalet. - det er det samme som sidst. Denne gang, bliver det taget hånd om noget før. -

Jeg har endnu ikke fået mit rejsekort, så jeg betaler 100 kr pr dag lige i øjeblikket.

Jeg skal sende mine lønsedler til kommunen, - det sjove er, at det er samme adresse der udbetaler min løn, som udbetaler det andet, - og alligevel skal de have det. Jeg ved godt det er for at beskytte borgeren, men jeg har intet at skjule, og det gør at jeg skal bruge extra tid på at ordne det.

Jeg har stadig ondt i kinden og tanden, - jeg har svært ved at åbne munden stadig.

Det med min far, fik mig til at tænke på dengang jeg var helt lille. Inden jeg var i mit eget værelse, - når jeg havde onde drømme, og vågnede om natten, så lod jeg som om lampen i loftet kunne beskytte mig, - at jeg kunne snakke med den. Da jeg fik mit værelse var lampen der ikke, så der fandt jeg på, at forestille mig, at jeg havde et personligt energi skjold..og intet kunne trænge igennem..

Sådan er der så mange ting, når man er bange. Jeg er ikke bange mere, - det betyder ikke at jeg er tilfreds, overhovedet..men jeg kender de spøgelser der var i mine drømme, dem der kom ud af væggene, - jeg er ikke bange for at give folk tilbage på deres lort, - fremtiden er ikke uvis, - så længe man står på motorvejen, kender man den med større sandsynlighed.