Har lige skrevet lidt videre på min roman, og pludselig gik det op for mig hvor stort det egentligt er at skrive. At få lov til at komme helt tæt på et menneske. Lære et menneske at kende ligeså godt, som man kender sig selv... måske endda bedre.
Man kan få lov til at følge dette menneske, så lang tid man orker. Man græder og ler med det.
Pludselig forstår man hvordan det må være at være Gud.
Er helt rørt... Alle burde skrive, om de følte de var gode eller ej, om de ville udgive eller ej... Bare skrive, det er en utrolig smuk oplevelse!!!