Jeg bliver konfronteret med nogle ting i øjeblikket, og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det...

Jeg har meldt mig til et projekt, som hedder: "Et bord til en jobsøgende", hvor vi er 10 jobsøgende, der har fået lov til at låne lokaler og borde, så vi kan få søgt de dér jobs.

Men jeg aner jo stadig ikke rigtig hvad det er jeg vil...eller...det ved jeg godt, der er "bare" nogle ting i vejen, som gør, at jeg bliver nødt til at prioritere og vælge, og så må jeg se i øjnene, at jeg ikke har verdens bedste støtte på hjemmefronten :(

Det er næsten det sidste, der er det værste. Vi har ikke samme indstilling, og det er som om, at det er mig, der skal betale for at skulle gå på barsel. For...vi vil gerne have en "nummer 2" og jeg er ved at være en "gammel kælling", så det er førsteprioriteten.
Jeg ved ikke så meget om det, men vi går begge ud fra, at det stort set er økonomisk umuligt at være på barsel, når man er selvstændig, og det virker som om det hele ligger på mine skuldre. Det nemmeste vil nok være, at jeg finder mig et job og går på barsel dér, men det giver også nogle begrænsninger.. det må ikke være vikar, free-lance eller tidsbegrænset pga af min lønforsikring, det skal være i et større firma, så jeg ikke får alt for dårlig samvittighed over det, og bla bla bla....

Øv :( Jeg vil helst ikke tale dårligt om B, men til tider er han bare tung at danse med og jeg bliver tromlet fordi han er så god til at sætte sig selv først. Vi har diskuteret og skændtes de sidste 2 dage, og det tærrer hårdt på kræfterne.
Samtidig fik jeg arrangeret en frokost med min gamle afdelingsleder i går, som også bragte gamle ting op, fordi hun var blevet pålagt at fyre mig og 4 andre.

Jeg ved godt, at det er nu tingene sker, der er en udvikling i gang, med mig, og med os. Men som jeg snakkede med min mor om i går...jeg er så træt af at kæmpe kæmpe og kæmpe hele tiden - nu vil jeg sq gerne have at tingene begynder at gå min vej...