Nå...Gik ikke videre til næste samtale... :(
Er skuffet og lettet på samme tid. Det, der ramte mig mest, var egentlig at de bare sendte en standard mail: "Desværre, du har ikke fået det, held og lykke bla bla bla..."
ØV! De kunne da godt lige have ringet og taget en sludder med mig. Vi var kun 4 tilbage, så de skulle kunne have ringet til 2... Nå, men jeg havde HR-damens nummer, fra da hun ringede til mig, så jeg gav hende et kald og fik mig en sludder med hende.
Ikke teknisk nok... Det anede mig, og sikkert derfor jeg har haft det af H-til de sidste par dage..suk.. Back to square one..
Men jeg har været her før, så mange gange... Det er som en tilstand.. stilheden før stormen - ingen aner hvor og hvornår den kommer, ingen aner hvornår brikkerne pludseligt eller helt stille og roligt begynder at falde på plads..
Det føles som om der ikke sker noget, overhovedet, men der sker en hel masse, hele tiden - indeni, udenfor. For det meste er det ok, nogle gange er det slet ikke tll at holde ud... Hvad skal der da blive af mig? Hvem vil have mig?
Det, der står på mit CV, er i virkeligheden ikke det jeg vil. Men det er godt nok til at få min førsteprioritet i hus: 1 barn mere. Så må egotiden og selvrealiseringen vente - lidt endnu. Selvom det eneste jeg hører fra Sofia Manning (coach) er: "Hvad er det, der forhindrer dig i at gøre det du virkelig vil?" Øøhh...økonomi, familie osv. osv.... Ja, ja undskyldningerne er mange, men jeg synes nu også at de er gode nok.
I virkeligheden ved jeg heller ikke helt 100% hvad det er jeg vil - andet end at jeg følger nogle af dem, som gør det - tror jeg..