Typisk.. Tror der sidder en eller anden et sted, der hver gang vi får det lidt lettere økonomisk, tænker HAHA.. nej, nej.. der troede I lige?!

Forvirret kære dagbog?
Hmm, igår fik min kæreste en lækker stor bonus uventet.. Efter noget snak om hvordan vi brugte den mest fornuftigt (ja ja, at få gæld ud af verden er måske det smarteste, men man skal også nyde indimellem for det man har knoklet) og således vi begge fik noget ud af det, blev vi enige om at købe et digitalkamera. Vi er begge interessede i at tage billeder og ønskede os virkelig et digital kamera. Vi har hidtil lånt svigerforældrenes, men det kan jo heller ikke låne HVER dag, vel?!
Så vi stavrede ud og købte sådan et, ved hjælp af svigerforældrene og kærestens kunnen.
Nøj, det er lækkert at have sit eget.

Så skete det selvfølgelig.. Idag dumpede et ventet brev ind af brevsprækken fra boligforeningen. El og varme eftersmæk! KLASK.. Hold kæft den er høj.. Og den skal betales i månederne okt, nov og dec. De er eddernamne gode til at folks humør i brædderne.
Men jeg fatter ikke den kan være SÅ høj.. Vi plejer ikke at skulle SÅ meget. El ja.. der får vi altid eftersmæk, men vi føler samtidig vi har været bedre til at huske og slukke osv. Men varme? Om vinteren plejer jeg hellere at tage et tæppe end at skrue op..
Jeg er sgu sikker på vi betaler for hele opgangen.
Skal have det undersøgt, for det kan simpelthen ikke passe.

Anyway, er det ikke typisk? Man kommer endelig til en lille klat penge som man vil nyde og gøre noget godt for sig selv for.. Og dagen efter kommer der sådan noget?!
Men vi nægter simpelthen at aflevere kameraet.. Vi må klare den som vi bedst kan..
Kæresten har sådan knoklet på det sidste, og den beløning vi har fået i det kamera, skal han ikke være foruden.
Så må vi klare os på bedste vis.. Det skal vi jo også nok.. Det plejer vi.. men det er bare SÅ typisk.

Gad vide om vi nogensinde får luft.. GLÆDER mig SÅ meget til jeg engang får et rigtigt job og ikke er på den skide SU.. For det kan man knap leve eller dø af..

Glæder mig trods alt til i morgen.. Vi skal være barnepiger som jeg fortalte i en tidligere dagbog, for den sødeste lille engel. Så må vi håbe at hun også i morgen har lyst til at være en engel.

Nå, jeg vil smutte igen kære dagbog. Det hjalp lidt at komme af med dampen omkring det eftersmæk.. Selvom problemet bestemt SLET ikke er overstået..

mismismiav